Udviklingskonsulent til implementering af strategi til bæredygtige indkøb, analyse og stab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en videregående uddannelse, to-tre års relevant erhvervserfaring, ønsker du at udvikle dig inden for projektledelse og mestrer du

  • selvstændig projektledelse og opgavevaretagelse på mindre projekter
  • ledelsesstøtte til projekter
  • netværksdannelse og inddragelse i arbejdsprocesser
  • forandrings- og procesledelse
  • rigtigt gode skriftlige kompetencer
Så har vi et fantastisk job til dig i Center for Indkøb i Københavns Kommune.

Hvad skal du lave?
Københavns Kommunes samlede indkøbsorganisation rummer over 150 ansatte og køber ind for 13 mia. kr. årligt. Vi står over for det næste udviklingsspring med implementering af en ny strategi ”Fremtidens Indkøb”, der kræver større fokus på projektledelse og processtyring. Derfor har vi brug for dig.

På grund af kommunens størrelse og de mange igangværende aktiviteter og projekter er der behov for en del koordinering og projektstyring. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med strategi-implementering samt indblik i forandringsledelse og har forståelse for det at begå sig i en politisk styret organisation.

Du får som udviklingskonsulent brug for alle redskaberne i din værktøjskasse inden for projektledelse. Du bliver en central spiller i udarbejdelse og videresendelsen af skriftlige oplæg, hvor din evne til fejlfri skriftlig formulering kommer dig til gode, da det ofte vil være dig, der formulerer eller kvalitetssikrer notater målrettet kommunens øvre ledelseslag. Vi forventer også, at du understøtter ledelse og projekter med f.eks. mødeforberedelse samt referatskrivning. Du bliver med andre ord en nøgleperson i enheden.

Dine primære opgaver vil være i forbindelse med indkøbsstrategien

  • Projektlede og koordinere implementering af den nye indkøbsstrategi – herunder at nedbryde den i delelementer, der kan operationaliseres.
  • Designe de fremtidige rammer og ordninger for opfølgning på indkøbsstrategien, herunder være med til at udvikle andre dagsordener indenfor fx erhvervsvenlighed.
  • Udarbejde beslutningsoplæg.
  • Bidrage til analyser.
  • Dialog med de syv forvaltninger i kommunen.
Hvem er du?
Dine faglige kvalifikationer skal ikke stå alene. Vi forventer, at du er selvstændigt tænkende og mere end villig til at inddrage os andre i dine relevante tanker og ideer. Vi tænker, at det er en fordel, at vi er forskellige, men det kræver, at vi kan lytte til hinanden og bygge bro over forskellige, faglige tilgange til de samme ting. Det, der giver os energi, er input til det fælles arbejde og viljen til fælles opgaveløsning. Det er derfor vigtigt, at du drives af at opnå dine mål i samarbejde med andre.

Hvem er vi?
Du bliver en del af vores stabs- og projektteam bestående af i alt seks medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Enheden er en del af Center for Indkøb, CSR og Forsikring i Koncernservice, der er en del af Økonomiforvaltningen.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv stilling som konsulent med fokus på, at du via praktisk erfaring og uddannelse på sigt kan udvikle dig til at varetage større og mere komplekse projekter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter gældende overenskomst og følger principperne for Ny Løn. Arbejdstid fastlægges efter aftale og er som udgangspunkt 37 timer om ugen. Stillingen forventes at være med tiltrædelse den 1. november 2023 eller efter aftale. Stillingen er en fastansættelse. Fysisk er vi placeret i et stort og moderne domicil ved Fuglebakken Station med et godt arbejdsklima, nye kontorfaciliteter, massageordning, fitnessrum og kantineordning.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jørgen Nielsen på 5137 1280 fra den 1. august 2023.

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedlægge opdateret CV.

Søg via linket senest onsdag den 9. august 2023
Vi forventer at holde samtaler i ugerne 33-35.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193297&DepartmentId=23238&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875341

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet