Engageret klasselærer søges til 4. årgang på Kongevejens Skole med fokus på dansk, historie og billedkunst

dato

Dygtig og velfunderet klasselærer til 4. årgang

Vil du være vores nye kollega på mellemtrinnet og er du linjefagsuddannet i dansk, historie og billedkunst og med interesse for at gå ind i arbejdet med skolens basisbånd for nyankomne elever samt Dansk som Andet Sprog, er det dig, vi har brug for.

Er du teamplayer og udvikler dig fagligt og personligt gennem samarbejde, så passer du perfekt ind på vores skole, hvor man skal være både ambitiøs, sjov og omsorgsfuld. På vores skole arbejder vi tæt sammen, hvorfor det er vigtigt for os, at du besidder og udstråler gode samarbejdsevner.

Vi søger en lærer der:

  • Møder eleverne med humor og anerkendelse
  • Er teamspiller, visionær og vant til at tage initiativer
  • Har glimtet i øjet- og gnisten til at gøre en forskel i en travl hverdag
  • Har empati, er imødekommende, omsorgsfuld og ærlig
  • Kan indgå i samarbejdet med skolens mange samarbejdspartnere
  • Har blik for vigtigheden af at inddrage forældre-og elevperspektivet
På Kongevejens Skole har vi fokus på:
  • At skabe deltagelsesmuligheder for alle elever gennem et ressourceorienteret børnesyn
  • At hele skolen skal være et godt og trygt sted at være. Vi er en skole, der udviser tillid og respekt, hvilket er fundamentale elementer i vores tilgang til elever, forældre og i vores daglige samarbejde
  • At arbejde med sammenhæng og kontinuitet i danskfagets skrivedidaktik, kontekstbaseret stavning samt fælles grundforståelse af læsning og litteratur.
  • Hvordan vi gennem udvikling af læringsmiljøer skaber deltagelsesmuligheder for alle vores elever med deres forskellige forudsætninger
  • At anerkende værdien i et godt samarbejde med skolens engagerede forældre

Fakta om stillingen:
  • Fast stilling på fuld tid
  • Godt arbejdsmiljø og en god arbejdstidsaftale uden fuld tilstedeværelse
Som nyansat hos os får du en mentor, der vil støtte dig til at få den bedste opstart på Kongevejens Skole.
__________________________________________________________________________________________________________________
Kongevejens Skole er en tresporet skole med SFO og Klub. Vi er omkring 725 elever og ca. 90 ansatte.
Vi tilbyder en god arbejdsplads med engagerede, humoristiske og omsorgsfulde kollegaer, en afslappet tone og et velfungerende samarbejde i skolens ledelsesteam, der består af skoleleder, viceskoleleder, pædagogisk afdelingsleder i indskolingen, pædagogisk afdelingsleder på mellemtrinnet, SFO- og klubleder samt kontorleder.

Kan du se dig selv som en del af vores skole, - så skynd dig at søge jobbet.

Når du søger stillingen, er det vigtigt, at du vedlægger dit CV – med tydelig angivelse af dine linjefag og øvrige kompetencer, eksamenspapirer- samt henvisning til referencer.

Du kan orientere dig yderligere om skolen på vores hjemmeside: www.kongevejensskole.ltk.dk

Samtaler holdes løbende.

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte:
Susanne Carlsen
Skoleleder
Tlf.: 24901765

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kongevejens Skole, Kongsvænget, 2830 Virum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f91c93ab-5f27-4f0e-b73b-336a7bb994c0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet