Udviklingskonsulent (akademisk medarbejder) til Center for KOL

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en konsulent, der det næste år (med mulighed for at søge fastansættelse/ forlængelse) har lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling og projekter i det nære sundhedsvæsen helt tæt på borgerne. Stillingen er i Center for KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).

Om jobbet
Center for KOL er et center i rivende udvikling, og du bliver en del af vores videns- og udviklingsteam, hvor vi i fællesskab med ledere, sundhedsfagligt og akademisk personale udvikler kvaliteten og vores rehabiliteringsindsatser. Derudover er vores ambition at være et fagligt fyrtårn og praksisnært videnscenter for kommunal rehabilitering, hvor vi sammen med medarbejderne og samarbejdspartnere udvikler og afprøver nye løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • Projektledelse, udviklingsopgaver og at drive processer for ledelse og medarbejdere
  • Understøtte anvendelsen af data
  • Foretage både kvantitative og kvalitative analyser
  • Facilitering, koordinering og afholdelse af møder
  • Udfærdige projektbeskrivelser
  • Afholde workshops
  • Facilitere arbejdsgrupper på tværs af de bydækkende centre
Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse, dvs. kandidatgrad i fx folkesundhedsvidenskab, samfundsfag eller tværvidenskabelige sundhedsstudier
  • Har erfaring med forbedringsarbejdet fra en kommunal kontekst
  • Kan arbejde selvstændigt, proaktivt og systematisk og få tingene til at ske
  • Har bredt kendskab til sundhedsvæsenets organisation og aktører
  • Har erfaring med projektledelse og kan facilitere udviklingsworkshops og virtuelle møder
  • Er en dygtig formidler i skrift og tale
  • Har analytisk sans, forståelse for data og et veludviklet strategisk blik
  • Brænder for at skabe resultater gennem samarbejde og bidrager naturligt til et godt kollegaskab og den løbende udvikling af et godt arbejdsmiljø
  • Evner at navigere i samarbejdet internt som eksternt med andre bydækkende enheder og civilsamfundet
  • Har et stort drive og er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer
  • Har erfaring fra at arbejde i en politisk styret organisation
Vi tilbyder

  • Et spændende udviklingsmiljø i et center i rivende udvikling
  • Kollegaskab med kompetente, fagligt dygtige og ambitiøse medarbejdere med høj motivation og stort engagement
  • Et center, hvor faglighed, tillid, åbenhed og engagement er grundlæggende værdier
  • En fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en uformel omgangsform
Center for KOL er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Centrets opgave er at udvikle og tilbyde sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til borgere med KOL og astma.
Centret tilbyder tværfaglige rehabiliteringsforløb til voksne med KOL og astma, hvor borgeren får vejledning og inspiration til at leve et godt liv med sin diagnose. Centret har fokus på at understøtte den mentale sundhed ved hjælp af naturen og på at hjælpe borgeren over i tilbud i lokalforeninger.

Du vil i centret få 24 engagerede og dygtige kolleger, som er sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, en socialrådgiver, udviklingskonsulenter, en teamleder og en centerchef. Vi lægger vægt på samarbejde og tværfaglighed, et godt arbejdsmiljø, faglig sparring, ansvarlighed og respekt – både i centret, på tværs af enheder og i mødet med borgerne.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt i et års projektansættelse fra 1. oktober 2023.
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Anne-Katrine Hjetting på 4025 8077.

Du kan læse mere om centret på Center for KOL – Kbh | Københavns Kommune (kk.dk)

Søg via linket senest søndag den 20. august 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler den 24. august 2023

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193571&DepartmentId=22800&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881499

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet