BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at udvikle og styrke International House og sikre, at nye, internationale borgere får den bedste velkomst?
Er du en erfaren driftsleder?
Motiveres du at udvikle dine medarbejdere?
Har du fingeren på pulsen i forhold til den imødekommende og professionelle borgeroplevelse?
Så er du måske vores nye kollega!
Om os
International House Copenhagen er et regionalt velkomstcenter i Greater Copenhagen, som hvert år registrerer over 20.000 nye, internationale borgere, der kommer til Danmark for at studere eller arbejde – og/eller som medfølgende partner. Vi hjælper i den forbindelse med det nødvendige papirarbejde såsom udstedelse af CPR-nummer, bestilling af sundhedskort, skattekort, udsteder MitID, og informerer om Digital Post, danskundervisning, børnepasning m.m.
Vi er et mangfoldigt team, der hver dag gør vores ypperste for at yde en god service for nye, internationale borgere. Vi har et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden i opgaveløsningen og løfter i flok, når der er ekstra travlt.
Om stillingen
Som teamleder indgår du i en central stilling i et tværgående myndighedscenter, hvor vi har en høj faglighed og en uformel omgangstone, og hvor vi brænder for at give nye, internationale borgere det bedste afsæt til livet i Danmark. Teamet består af ca. 15 medarbejdere, som du vil have personaleansvar for. Alle medarbejdere har stærke kompetencer og stor faglig viden om indrejse af nye borgere og om behov ved ankomst til landet.
Du kommer til at indgå i centerets ledelsesgruppe, hvor vi arbejder tæt sammen om at løse opgaverne i centeret.
Dine primære arbejdsområder vil være
- at varetage den daglige drift, herunder at overholde servicemål og sikre professionel myndighedsudøvelse og god borgerservice
- personaleansvar, herunder kompetenceudvikling og daglig sparring af medarbejderne
- at sætte retningen for den gode borgeroplevelse i samspil med centerets ledelse og andre samarbejdspartnere
- at sikre godt samarbejde med husets mange samarbejdspartnere – herunder relocatere og 37 samarbejdskommuner
Vi forventer, at du har solid ledelseserfaring med sikker hånd udi personaleledelse, driftsstyring og kompetenceudvikling af medarbejdere. Samtidig skal du bidrage med udvikling af strategier for området i samarbejde med den øvrige ledergruppe. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi forventer du har erfaring med ledelse og meget gerne en (påbegyndt) lederuddannelse.
Vi lægger vægt på, at du:
- er god til at samarbejde og skabe relationer med forskellige faggrupper på tværs af en kompleks organisation
- er nysgerrig på husets hverdag samt optaget af at drifte, udvikle og kvalitetssikre professionel borgerservice og formidle myndighedsopgaven til nye, internationale borgere
- kommunikere tydeligt samt omsætter og formidler viden i et lettilgængeligt sprog
- kan arbejde selvstændigt, proaktivt og er god til at strukturere dit arbejde
- har kendskab til myndighedsarbejde på det internationale område
- har erfaring med opgaverne om at indrejse internationale borgere
- har et kendskab til CPR-lovgivningen, og med fordel kender til systemerne CPR, UIP og OIS
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation, og der er tale om en stilling på fuld tid hos Kultur- og Fritidsforvaltningen i Nyropsgade. Vi ønsker at besætte stillingen den 1. oktober 2023. Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere informationer
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Hyldal på 2049 2094.
Søg via linket senest fredag den 18. august 2023
Vi forventer at holde første samtalerunde den 25. august.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192794&DepartmentId=19347&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885632