Implementeringskonsulent med erfaring indenfor Digital Understøttet Genoptræning til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle og implementere digitale løsninger til det kommunale genoptrænings- og rehabiliteringsområde?

Afdeling for Rehabilitering i Center for Sundhed og Rehabilitering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen søger en implementeringskonsulent med fysio- eller ergoterapeutisk baggrund til implementering af digitalt understøttet genoptræning (DG). Stillingen er på 37 timer ugentligt fra den 1. oktober 2023 og er tidsbegrænset frem til den 31. december 2024.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har over en årrække succesfuldt implementeret DG til borgere med slidgigt i hofte og knæ. På baggrund af disse erfaringer er vi i gang med at udvide tilbuddet til at omfatte flere målgrupper.

Hvem er vi?
Den ledige stilling er med ansættelse i Afdeling for Rehabilitering, der er forankret i Center for Sundhed og Rehabilitering i centralforvaltningen. Afdeling for Rehabilitering består af 10 sundhedsfaglige- og akademiske konsulenter, en administrativ medarbejder og en afdelingsleder. Afdelingen arbejder med strategi og faglig udvikling af genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. Vi iværksætter, understøtter og driver involverende processer med henblik på at udvikle indsatser i samarbejde med borgere, medarbejdere og ledere i driften til gavn for københavnerne. Indsatserne kan både være i kommunen eller i et tværsektorielt samarbejde med hospital og almen praksis.

Om stillingen
Som implementeringskonsulent skal du understøtte den fortsatte drift og udvikling af de nuværende DG-løsninger på genoptræningsområdet. Samtidig skal du implementere DG-løsninger til nye målgrupper bl.a. den ældre borger og borgere med genoptræningsbehov i forbindelse med smerter eller mindre operationer i skulder.

Vi forventer, at du er entusiastisk, interesseret og opsøgende ift. nye teknologier og kan se muligheder i at anvende dem i nye sammenhænge på området. Al udvikling og implementering foregår i et tæt samspil mellem dig som implementeringskonsulent og borgere, medarbejdere og ledere på forvaltningens genoptrænings- og rehabiliteringscentre.

Organisatorisk placeres du i centralforvaltningen i Telehuset, men dit arbejde vil i stort omfang komme til også at være på kommunens genoptrænings- og rehabiliteringscentre samt i borgerens hjem.

I samarbejde med borgere, medarbejdere samt ledere på de forskellige enheder vil dine opgaver være at:

• Udvikle, iværksætte og drive praksisnær implementering af DG herunder effektiv afprøvning og rettidig implementering af DG-løsninger til nye målgrupper
• Sikre månedlig dataopsamling og formidling samt årlig status
• Yde praksisnær understøttelse på implementering af DG – både fagligt og teknisk på enhederne samt i borgernes hjem samt understøtte den løbende udvikling af DG på hold samt i individuelle borgerforløb
• Være bindeled mellem leverandører og medarbejdere i forhold til tekniske udfordringer, support og faglige tilpasninger
• Identificere innovative og strategiske løsninger ift. nye produkter på DG med fokus på anvendelse i genoptræning.

Vi forventer, at du har følgende kompetencer:

• Har en baggrund som fysioterapeut eller ergoterapeut og minimum 5 års relevant erhvervserfaring på genoptræningsområdet herunder erfaring med DG.
• Har stor indsigt i og indgående erfaring fra sundhedsområdet gerne kommunen, særligt med viden, erfaring og interesse inden for det velfærdsteknologiske område
• Har erfaring med udviklings- og implementeringsarbejde i en politisk drevet organisation
• Har viden om, erfaring med og lyst til at arbejde med datadrevet praksisnær implementering
• Kan arbejde selvstændigt og i teams
• Har erfaring inden for projektledelse og projektstyring
• Arbejder resultatorienteret og overholder deadlines
• Kan tage selvstændigt ansvar og levere resultater i henhold til tids- og procesplan
• Har gode formidlingsevner – mundtligt såvel som skriftligt
• Har flair for ledelsesmæssig betjening
• Er åben og imødekommende, også når arbejdstempoet er højt.

Vi tilbyder
• Spændende og afvekslende opgaver i en organisation med vekslende dagsordener og alsidige opgaver på et højt fagligt niveau
• Inspirerende og bred samarbejdsflade
• Et arbejdsmiljø med fokus på videndeling, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor der lægges vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og godt kollegialt samvær
• En arbejdsplads, der vægter synergi og sammenhæng mellem udvikling og drift
• En arbejdsplads med fokus på trivsel, tillid og individuel udvikling.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på www.kk.dk. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Meiner Kam på 3031 8299.

Søg via linket senest fredag den 25. august 2023
Der er planlagt ansættelsessamtaler tirsdag den 29. august.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193927&DepartmentId=21181&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889653

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet