Pædagogmedhjælper søges til engageret børnehave i Virum

dato

Pædagogmedhjælperstilling til Virums hyggeligste børnehus

Da vores nuværende pædagogmedhjælper er kommet ind på uddannelse, har vi en ledig stilling på en af vores børnehavestuer.

Derfor søger vi en pædagogmedhjælper 33-35 timer/ugentligt til vores ene børnehavestue- Prikkestuen
– med start 15.august

Børnehuset Langs Banen er en lille integreret institution med 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, hvor alle kender alle.
Børnene er fordelt i to børnehavestuer en vuggestuegruppe.

Børnehuset Langs Banen er beliggende i et dejligt lyst hus i Virum og tæt på mange grønne områder samt Geelskov.

Vi tager fælles ansvar for børnene og arbejder på tværs af stuerne og med åbne døre. Vi lægger vægt på at kunne tilbyde børnene en tryg hverdag med alsidige aktivitetstilbud og vi har emneuger, kreative- og bevægelsesaktiviteter. Vi har en dejlig legeplads, hvor der er mulighed for at spille bold, cykle, gynge lege i sandkassen og samtidigt er det også en have med masser af planter, træer og blomster. Vi har øget fokus på vores læringsmiljøer, og mener at jo mindre grupper børn des bedre læring og omsorg for børnene.

Vi kan tilbyde

  • En personalegruppe, hvor vi alle er glade for at arbejde i både vuggestue og i børnehave.
  • En spændende arbejdsplads på en institution i udvikling.
  • En praksis hvor der arbejdes målrettet med at udvikle vores pædagogik.
  • Mulighed for at du kan bruge dine interesser og ressourcer i det pædagogiske arbejde med børnene.
  • Mulighed for masser af sparring med dine kollegaer samt med ledelsen.
  • En arbejdsplads i et netværk som sætter faglig udvikling på dagsorden og hvor der arbejdes målrettet på at skabe mulighed for faglig udvikling og vidensdeling på tværs.
Vi søger en medhjælper der
  • Er en varm og omsorgsfuld person, som inddrager børnenes perspektiv i det pædagogiske arbejde, og brænder for arbejdet i institutionen.
  • Kan give børnene omsorg, nærvær og tryghed.
  • Kan arbejde selvstændigt med en lille gruppe børn.
  • Er dynamisk, inspirerende, synlig og motiverende for børnene og som gerne vil have en aktiv hverdag.
  • Kan sætte aktiviteter og lege i gang for og med børnene og som kan udfordre dem kreativt, fysisk og mentalt.
  • Har mod på ude liv og lyst til at tage på ture med børn og kollegaer.
  • Har-og kan bevare overblikket og holde hovedet koldt i hektiske situationer.
  • Også bidrager med praktiske ting i huset (generel klargøring og oprydning på stuen og i huset mm.)
  • Som kan deltage i et månedligt aften personalemøde, 2 årlige personale lørdage samt evt. andre aftenmøder (ca. 2 årligt) som kommer i forbindelse med ekstra uddannelse af alle medarbejdere i Lyngby-Taarbæk.

Du skal besidde ansvarsfølelse, være mødestabil, mulighedssøgende og professionel i din tilgang til dit arbejdet.

Ansættelsessamtaler vil blive holdt torsdag d.7. august i tidsrummet 17-20

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Langs Banen, Fuglsanggårds Allé, 2830 Virum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e6fa8c8e-6e32-46db-9ac1-5cbf543901c1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet