Nyheden er fra Virum/Sorgenfri Håndboldklub
Det er efterhånden en gammel nyhed at klubdragten 2017 er kommet til hallen. Turneringen er startet, så bestyrelsen er naturligvis glade for, at vores enkelte hold kan stille til kamp, i reglementeret tøj.
Efter indgåelse af hovedsponsoraftalen med Skjern Bank, skal alle hold have trykt, Skjern Banks logo på kampuniformen. Fremtidens VSH spiller vil være en levende reklamesøjle for vores hovedsponsor Skjern Bank samt eventuelle øvrige sponsorer. Stiller det enkelte hold op med et sæt fra sidste sæson, trykkes der på disse sæt.
Tæt ved alle hold, har været denne proces igennem, så nu skal vi kun have de sidste med for, at vi kan komme i mål. De hold, der har måtte tilkøbe en ny spilledragt i år, modtager den sidste nye spilledragt fra Adidas samt VSHs fremtidige kampdragt.
Klubben klubdragt består af 2 T-shirts samt 1 par spilleshorts. Vores leverandør Adidas har udfordringer ved at levere den ønskede mængde spilledragter til klubben, til trods for rettidig bestilling. Vi forsøger fra administrationen at håndtere dette. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til klubbens formand Peer Sjødahl.
Klubben har i år, igen økonomisk lagt ud for at sikre, at vores hold kunne stille til turneringskamp i kampdragt. Klubbens tilgodehavende på kr. ca. 100.000,- vil dog blive sikret indkrævet i kommende periode, således at dette ikke påvirker klubbens økonomi, som tidligere år.
Skrevet af Kim Andersen