BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du nye og spændende udfordringer i dit arbejde? Så kan Virum Skole være løsningen.
Vi søger en medarbejder, som har lyst til at indgå i vores kontorteam på en af landets største folkeskoler. Virum Skole er en arbejdsplads for lige over 1.000 elever og 120 ansatte.
Som administrativ medarbejder er du en central del af skolens liv. Hverdagen er omskiftelig, uforudsigelig og præget af smil og godt humør. Børn, lærere, pædagoger og forældre kommer dagen igennem for at få hjælp til alverdens ting.
Dine primære arbejdsområder
Der er nogle områder, som du har særligt ansvar for:
Økonomistyring
Budgetplanlægning og budgetopfølgning
Løn - og personaleindberetning
Formidling af skolens generelle information til forældre, herunder opdatering af hjemmesiden.
Derudover vil jobbet indeholde et væld af forskellige opgaver, som du sammen med kontorlederen og det øvrige ledelsesteam skal løse professionelt og med godt humør.
Din bagage
Din uddannelsesbaggrund må gerne være indenfor økonomi. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til den kommunale verden - gerne skoleområdet.
Det er vigtigt, at du kan arbejde med tal, er fortrolig med IT og administrative programmer, gerne Aula, SBSYS og Opus.
Du kan lide at arbejde både selvstændigt og i team, og er i stand til at holde mange bolde i luften på en gang. Som person er du udadvendt, fleksibel og god til at kommunikere (mundtligt og skriftligt) med såvel børn som voksne.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med plads til både personlig udvikling og mulighed for videreuddannelse. Stillingen er på 37 timer i 42 uger pr. år.
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte skoleleder Gitte Rasmussen eller viceskoleleder Brit Jensen på telefon 45 28 44 20.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 51.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem HK og KL. Som udgangspunkt vil aflønning være løntrin 41 alt efter kvalifikationer.
Ansættelsesforhold
Deltid
Tiltrædelse
1. februar 2024
Arbejdssted
Virum Skole
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Virum Skole, Skolebakken, 2830 Virum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949559