BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du er hermed inviteret med på en spændende faglig rejse, der starter til august 2023. Vi skal åbne vores helt nye vuggestue (og senere børnehavegrupperne) for Nørrebros børn, og vi skal have nogle stabile og engagerede pædagogmedhjælpere med. Lyder det som noget for dig?
I Mosaikken vil vi kendetegnes ved, at vi giver børnene de bedste betingelser for at kunne begå sig i livet. Barndommen skal være et kapitel for sig selv fyldt med nysgerrighed, undren, leg og omsorg. Børnene skal have lov til at stå på tæerne for at lære nyt og gøre noget fjollet eller dumt – men også have den trygge havn i form af nærværende voksne dagen lang.
For at lykkes med vores kerneopgave skal vi arbejde med tydelige rammer og en klar struktur for hverdagen. Det indebærer blandt andet, at der på hver stue er tre funktioner i løbet af dagen:
- Omsorgsgiveren, der trøster og har fokus på børnenes humør og sikrer at alle børn er inkluderet i fællesskabet
- Flyveren, som skifter bleer, dækker bord og taler med forældre
- Fordyberen, der har ansvar for at styre den aktivitet eller leg, der er i gang
Vi tager imod de første børn i august, og når du starter hos os, vil din første opgave være at modtage børn og familier og give dem en god start i Mosaikken i samarbejde med dine nye stuekollegaer. Vi starter med få børn på hver stue og udvider gradvist med flere børn uge for uge. Det giver os god mulighed for at lære børnene og familierne godt at kende lidt ad gangen.
Vores ønsker til dig
Om du har erfaring fra vuggestue eller børnehave er mindre afgørende for os – for at bygge et godt dagtilbud op har vi nemlig brug for mange forskellige medarbejdere, som bidrager med forskellige perspektiver og kompetencer. Derudover håber vi, at du er nysgerrig på dine kollegaers praksis og ikke er bange for at spørge om hjælp.
Det er vigtigt, at du kan navigere i de mange modtagelser, der vil være i den første tid. Du skal både have fokus på at give børn og familier en god modtagelse, samtidig med at du er til stede i den pædagogiske praksis og har blik for børnene, som er i kommet godt i gang med hverdagen.
Vi tilbyder dig
Hos os får du en særligt spændende mulighed for at blive en del af et helt nyt hus, som du får lov at sætte dit præg på.
I din ansøgning vil vi meget gerne høre, hvis der er noget særligt, du er god til eller brænder for – det kan være, du er en haj til IT, kan spille på instrumenter eller kan noget med børneyoga – uanset hvad, vil vi nemlig gerne sætte dine evner og interesser i spil, så hele huset får gavn af det.
Vi kan tilbyde dig en ansættelse som pædagogmedhjælper med gode muligheder for kompetenceudvikling senere, hvis du har lyst til det.
Om Mosaikken – et helt nyt hus i verdens fedeste bydel
Når vi er fuldtallige og har åbnet alle stuer, vil vi have 134 børn fordelt på fem vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe for børn med autisme spektrum forstyrrelser og børn med en udadreagerende adfærd. Vi vægter, at alle medarbejdere som udgangspunkt arbejder fuldtid, da vi tror på, at vi på den måde skaber det bedste arbejdsfællesskab og den største trivsel for børnene.
Vi bor i helt nybyggede og nyindrettede lokaler i den skønneste del af Nørrebro lige over for Den Røde Plads og med direkte udgang til Nørrebroparken, som ligger i vores baghave. Vi bor på 2. og 3. sal og har rigtig gode faciliteter – blandt andet to store taglegepladser, et kreaværksted, et pædagogisk køkken og nogle store rum og gange, som giver os god plads til en masse forskellige lege- og læringszoner.
Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Svend Kobbernagel på 2498 2248. Du kan også læse om vores pædagogiske grundlag, som vi skal arbejde ud fra på mosaikken.kk-aula.dk Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidede referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. august 2023.
Som medarbejder i klynge NB E/Mosaikken tilbyder vi Falck Healthcare-ordning, der gør at du kan modtage gratis fysioterapi, kiropraktik og massage udenfor din arbejdstid.
Klyngens MED-udvalg har besluttet, at vi pr. 1. januar 2024 har et røgfrit arbejdsfællesskab.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 14. juni 2023
Samtaler vil blive afholdt løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192308&DepartmentId=23097&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842853