Vi søger en dygtig byggeleder til Cykel- og Vejprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at anlægge verdens bedste cykelby med fokus på trafiksikkerhed, fremkommelighed og genanvendelse?

Der er tryk på udviklingen i København. Teknik- og Miljøforvaltningen er en central aktør, og vi tager os af de fysiske forandringer i byen. Det er vores ambition at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv i København.

For at nå målene har vi brug for en erfaren byggeleder, som kan sikre en effektiv udførelse af vores anlægsportefølje inden for mobilitetsområdet. Du er fx ingeniør eller konstruktør og har erfaring med anlægsarbejder på offentlige arealer, gerne fra entreprenørbranchen, projekterende rådgivervirksomhed eller anden offentlig/privat bygherre.

Jobbet
Som byggeleder i enheden Cykel og Vej, er du med til at styre gennemførelsen af anlægsprojekter inden for trafikområdet. Du kommer bl.a. til at have ansvaret for kontrakt-, økonomi-, og tidsstyring i udførelsesfasen, herunder afholdelse af byggemøder, udføre tilsyn, koordinere fagtilsyn med rådgiver og sikre god kommunikation med borgere og andre interessenter mv.

Alle projekter bemandes med en projektleder og en byggeleder. Som byggeleder er du anlægsteknisk sparringspartner under projekteringen af projekterne, og du får dermed indflydelse på projekterne i planlægningsfasen. Under udførelse af projektet bliver du ansvarlig for styring af entreprenøren og byggepladsen, og dermed skal du sikre realiseringen af det konkrete projekt.

Du får ansvaret for

  • Kvaliteten af de anlægstekniske løsninger
  • Fagtilsyn på byggepladserne
  • Styring af entreprenør, økonomi og tidsplan
  • Løsning af konkrete problemstillinger i samarbejde med entreprenøren i anlægsfasen
  • Kommunikation og samarbejde med alle involverede i udførelsesfasen
Du kommer til at være en del af en tværfaglig projektgruppe af interne projekt- og byggeledere, trafikspecialister samt udbudsjurister, som i tæt dialog styrer udviklingen og gennemførelsen af de konkrete projekter. Byggelederen og projektlederen er de primære bygherrekontakter og bindeled mellem de parter, vi samarbejder med.

I samarbejde med dine kollegaer tilrettelægger du selv dit arbejde indenfor normal arbejdstid, og du vil både være på kontoret og ude på byggepladserne. Ligesom du vil være en aktiv del af at repræsentere en af Danmarks største offentlige bygherrer. I 2023 er vi i gang med at projektere og anlægge for mere end 200 mio. kr.

Vi har stor fleksibilitet i opgaveporteføljen og har mindre projekter med skoleveje, bustiltag, signaler og trafiksikkerhed til store projekter som Tagensvej, Toldbodgade, Vendersgade, Nordre Frihavnsgade, Strandboulevarden og Torvegade. Så dine opgaver i Cykel og Vej vil blive tilpasset alt efter dine kvalifikationer og kompetencer – med stor mulighed for at lære nyt.

Vi ønsker os
Du er en engageret og dynamisk person, der har overblik og stærke evner med hensyn til at prioritere og strukturere dine opgaver. Du har personlig gennemslagskraft, er bestemt og kan stille krav, da du er optaget af at nå i mål samtidig med, at du har fokus på faktorerne økonomi, tid, kvalitet og proces. Du opleves som imødekommende og konstruktiv, og kommunikerer direkte, åbent og inddragende. Du taler og skriver et professionelt dansk, ligesom du behersker de mest anvendte it-programmer og har let ved at tilegne dig ny viden. Du trives med at arbejde både på kontor og på byggeplads i et vekslende omfang.

Vi forventer, at du kan

  • Arbejde med AB92 og AB18
  • Formulere dig klart og tydeligt i skrift og tale (både i direkte kontakt med borgerne og i mobilen)
  • Arbejde selvstændigt og styre din egen opgaveløsning samtidig med, at du er god til at arbejde i teams og inddrage andre nødvendige fagligheder både internt og eksternt
  • Navigere i en stor organisation, som er politisk ledet og med mange interne og eksterne interessenter
  • Fremvise at du har 2-3 års erfaring med anlægsarbejder
Vi er dygtige sammen
Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor ingen opgaver er ens. Det giver mange spændende udviklingsmuligheder og udfordringer, både fagligt og personligt. I Cykel og Vej er vi 50 medarbejdere med forskellig alder, køn, etnicitet og baggrund indenfor planlægning, projektstyring, byggeledelse, trafik, arkitektur mv. Her har vi også et hold af trafikspecialister til at sikre, at de trafikale forhold i alle kommunens anlægsprojekter overholder gældende lovgivning og regelsæt.

Vi arbejder i en teamstruktur med stor vidensdeling og et samarbejde på tværs af fagligheder, hvor alle har egne ansvarsområder og indgår i løsningen af kollegaers projekter. Vi har et stærkt fagligt og professionelt miljø, hvor vi supplerer hinanden og har højt til loftet. Dine nye kollegaer er engagerede og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Vi lægger vægt på et uformelt og inspirerende arbejdsklima med fokus på læring og kompetenceudvikling og et godt samarbejde mellem gode kollegaer. Derfor arbejder vi også med en mentorordning for nye kollegaer.

Vi kan tilbyde
Et uformelt, inspirerende og engageret arbejdsklima på Islands Brygge i hjertet af København. Gode muligheder for personlig og faglig udvikling og stor indflydelse på eget arbejdsområde i samarbejde med gode kollegaer.

Selvom vi ikke er lønførende, har vi mange goder, fx høj pensionssats, fleksibel arbejdsdag med god balance mellem familie- og arbejdsliv, gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge med betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejde. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.

Ansættelsesstart vil være 1. november 2023 eller snarest muligt.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte byggeleder John Jensen på 2337 9761 eller enhedschef Nanna Mejlgaard på 2477 2517. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen her www.kk.dk og www.tmf.kk.dk.

Søg via linket senest søndag den 10. september 2023
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 38, 2023.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193897&DepartmentId=20690&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889617

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet