Vi skal passe på vores kulturbærere

dato

Nyheden er fra Virum/Sorgenfri Håndboldklub

Det er fedt at være frivillig i VSH. De fleste af de personer, der i det daglige, yder en indsat som træner, medhjælper, leder, kontaktforælder, sponsor eller på anden vis deltager i klubbens arbejde, løftes af at deres indsats gives tifoldigt igen.


Vi har et utal af kulturbærere i VSH. Og vi er stolte af dem. Selv om det er videnskabeligt bevist at det er fysisk og psykisk udviklende at udøve frivilligt arbejde, er der mangel på samme. Vi skal derfor passe på vores frivillige i klubben. Grænsen imellem frivilligt arbejde og udnyttelse af ens arbejdskræft er en fin balancegang, der løbende skal plejes og motiveres af klubbens ledelse samt klubbens medlemmer. Det er derfor vigtigt, at vi i vores hverdag husker at vise de frivillige, anerkendelse for, at de vil bruge deres fritid, på vores børn og unge.


Vi kan hjælpe med at sikre de frivillige ved at bistå med at løfte nogle af de små ting i hverdagen, der skal organiseres eller håndteres. Nu er det ikke alle, der har overskud og fritid til at deltage i de større frivillige arbejder. Ønsker man alligevel at bidrage til at løfte de mennesker, der bruger deres tid på ens barn, kan man deltage i administrativt- eller udvalgsarbejde eller projektaktiviteter for det enkelte hold eller på klubregi. Vi har brug for alle kompetencer og alle kræfter. Og al hjælp er en hjælp. Lille som stor. Tag fat i dit barns træner og/eller kontaktforældre og spørg, hvad du kan hjælpe med. Eller tag fat i klubbens formand Peer Sjødahl på formand@vsh.dk og byd dig til.


Bestyrelsen

Kilde: Virum/Sorgenfri Håndboldklub