VI SKAL KUNNE ENDNU MERE END KUN DET PÅ HÅNDBOLDBANEN

dato

Nyheden er fra Virum/Sorgenfri Håndboldklub

I Virum-Sorgenfri Håndboldklub har vi startet Kultur i Virum for at skabe en masse interessant oplæg og foredrag samt, at der bør ske, meget mere i vores by Virum.  Vi var derfor nået til vores næste foredrag og her havde vi inviteret Abdel Aziz.  


Foredraget havde den klingende titel ”Tal ordentligt eller luk røven”. Abdel ville dele ud af sine erfaringer i brug af Sociale medier. Tonen på de sociale medier er blevet meget hård. En af hovedpointerne i hans oplæg var, at det er ærgerligt for vores samfund, at det som regel kun er idioterne, som kommer til orde. Det er brokkehovederne, som bruger de sociale medier som platforme til at komme ud med deres gylde, hvilket kan gå ud over, enten enkeltpersoner, eller i andre tilfælde større grupper af mennesker - alt i mens, at alle vi andre bare sidder og ser stiltiende på.


Til foredraget havde U-16 pigerne valgt at rykke holdets træning til tidligere på dagen, således at de kunne deltage. Vi bad derfor vores U 16 piger om at fortælle, hvad de syntes om foredraget. Alle pigerne gik derfra med en på opleveren, og flere af dem var meget positivt, overrasket over oplægget.


Regitze om foredraget: ”Jeg synes, at det var fantastisk og inspirerende, at han brugte sine egne erfaringer i stedet for kun at holde sig til, hvad der står i bøger. Han formåede virkelig at skabe en interesse hos publikum, ved hjælp af hans humor og sjove måde at fortælle på”.


Ud over at snakke om sociale medier og opførslen snakkede han også om hans opfattelse af integrationsforskellen i 1980’erne og nu til dags.  Man kan sige publikum fik en slags to-for-éns tilbud.


”Jeg synes, at han var rigtig god. Det fungerede virkelig godt, fordi han blandt andet brugte sine egne erfaringer. Han levede sig rigtig meget ind i det og talte fra hjertet.” fortæller Cecilie Hald Andersen om Abdels foredrag.  


Foredraget var virkelig en øjenåbner både for pigerne men også for deres træner Mathias og efter foredraget mødtes holdet, for lige at samle op på hvad de havde lært. Holdet snakkede om at man måske skulle prøve at efterleve nogle af de idealer som Abdel kom med.


"Selvom vi er en håndboldklub, så synes jeg bestemt også, at vi har en forpligtelse for at hjælpe vores unge mennesker på vej ud i livet, med de bedst mulige værktøjer, og her syntes jeg at oplæg som disse kan være rigtig gode.” fortæller holdets træner Mathias


Mathias kan kun, opfordre andre hold, spillere og forældre til at komme og deltage til fremtidige foredrag.

 "Alle mine piger har i hvert fald taget rigtig godt imod denne mulighed og det er dejligt med andre input end dem som udelukkende handler om det på håndboldbanen. Det er det vi skal kunne i Virum, synes jeg." afslutter Mathias. 

Kilde: Virum/Sorgenfri Håndboldklub