BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du optaget af at løse rekrutteringsudfordringerne på velfærdsområdet?
Københavns Kommune uddanner fremtidens social- og sundhedsmedarbejdere. Social- og sundhedselever har mange forskellige baggrunde og forudsætninger for uddannelse, og vi opfatter mangfoldighed som en styrke.
Vil du være med til at drive sprogindsatsen og se dine ideer blive til virkelighed? Har du erfaring med at finde gode veje til at træne det danske sprog? Kan du skabe god kontakt til elever med meget forskellige baggrunde?
Har du desuden en naturlig og umiddelbar tilgang til unge mennesker? Er du nysgerrig på, hvad der gør, at netop de unge vælger social- og sundhedsuddannelserne og holder fast og gennemfører?
En del af elevgruppen er unge og har brug for andre tilbud og muligheder end øvrige elever. Som ansat i Uddannelse København vil en del af din rolle være at drive og udvikle en målrettet indsats til de unge elever, så vi sikrer, at de oplever tilknytning til uddannelsen gennem hele deres forløb.
Kort om stillingen
Vi søger en sprogkonsulent, der især får til opgave at drive og vedligeholde indsatser for elever med sproglige udfordringer samt medvirke til at udvikle indsatser for de unge social- og sundhedsassistentelever.
Stillingen er alsidig, og du får mulighed for at arbejde med forskellige målgrupper, og ikke mindst får du en bred opgaveportefølje og et bredt samarbejde med kollegaer både internt og eksternt i organisationen.
Stillingen kræver blandt andet, at du
- har solid viden om og erfaring med at arbejde med sprogforløb – gerne for social- og sundhedselever i oplæring
- har lyst og evne til at arbejde med unge mennesker
- kan formidle i øjenhøjde til mange forskellige målgrupper, drive processer og planlægge og afholde møder
- kan skabe overblik i en travl hverdag
- har minimum en master i dansk som andetsprog og gerne kendskab til social- og sundhedsuddannelserne
- har lyst til at indgå i rekruttering af social- og sundhedselever
For at lykkes i stillingen er det væsentligt, at du
- har din grundfaglighed på plads
- har flair for at samarbejde med mange forskellige interessenter
- trives med en arbejdsdag, hvor opgaverne er varierede, uforudsigelige og skifter over tid
- trives med at træde ind i en stilling, hvor opgaveporteføljen kan udvikle sig. Du inviteres til at være med til at udvikle stillingen i takt med organisationens behov og i respekt for politiske beslutninger
- bliver en del af en helhed, hvorfor du skal være indstillet på, at vi hjælper hinanden og har et mindset, hvor ingen opgave er for lille
Vi er ca. 55 engagerede medarbejdere og ledere med meget forskellige faglige profiler. Vi er organiseret i tre afdelinger og et ledelsessekretariat. Organisatorisk er vi forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Vi har bydækkende funktion, hvilket betyder, at vi har ansvaret for elever og studerende i oplæring på tværs af samtlige forvaltninger i Københavns Kommune. Vi har derfor mange samarbejdsflader både internt i Uddannelse København, internt i Københavns Kommune, eksternt til uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere, og ikke mindst til elever og studerende.
Københavns Kommune har ansat elever fra 14 forskellige erhvervsuddannelser, og vi har praktikforløb for studerende fra otte forskellige professionsbacheloruddannelser og for en universitetsuddannelse.
Vi har base i nyindrettede lokaler tæt på Øster Fælled Torv. Vores fysiske ramme består af flere mindre kontorfællesskaber, hvor vi har let adgang til sparring med hinanden. Elever, studerende, uddannelsesansvarlige, vejledere og andre samarbejdspartnere har også deres gang i vores hus.
Vi har mulighed for frokost- og frugtordning. Vi har et kreativt aktivitetsudvalg, og vi vægter arbejdsmiljø højt.
Vi sætter stor pris på at kunne hjælpe hinanden, og vores forskellighed er en stor styrke for, at vi sammen kan lykkes med vores fælles kerneopgave. Gennem professionel praktik skaber vi trygge og aktive københavnerliv.
Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen, lære dig at kende og hjælpe dig godt i gang med dine opgaver.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. september 2023.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Som led i ansættelsesprocessen indhener vi referencer.
Interesseret i at vide mere?
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bettina Krüger på 2381 8018.
Søg via linket senest tirsdag den 13. juni 2023
Samtaler forventes afholdt fredag den 23. juni 2023.
Du hører fra os senest fredag den 16. juni 2023, såfremt du bliver inviteret til en samtale.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192320&DepartmentId=20308&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843116