Tre pædagoger til vuggestuen og børnehaven i Noas Ark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde i et mangfoldigt dagtilbud, hvor du møder børn og forældre fra hele verden? Så skal du søge stillingen hos os.

Om jobbet
I Noas Ark har vi en del familier fra udsatte boligområder, og derfor har vi særligt fokus på opbygning af tillidsfulde og anerkendende relationer til børnene, gode børnefællesskaber og børnenes sproglige udvikling. Den opgave skal du være med til at løfte. Derudover skal du bidrage til det gode samarbejde med forældrene, så de føler sig informerede og trygge på trods af sproglige barrierer.

Vi arbejder med en høj grad af struktur, og det skal du også have lyst til. Vores oplevelse er nemlig, at når vi har godt tjek på den daglige struktur og har et klart mål med de aktiviteter, vi sætter i gang, så opnår vi højere faglighed og bedre trivsel for børnene.

Vi har tre ledige stillinger i Noas Ark afd. vuggestuen og børnehaven

  • En pædagog til børnehaven pr. 1. juli 2023
  • En pædagog til vuggestuen pr. 1. august 2023
  • En pædagog til barselsvikariat i vuggestuen pr. 1. august 2023
Skriv gerne i din ansøgning, hvilken stilling du ønsker at søge.

Vores ønsker til dig
Du har erfaring med at arbejde i et dagtilbud og ved, hvad det kræver at give børnene en hverdag, hvor de trives og udvikler sig.

For at være nærværende over for børnene, deler vi os ofte op i mindre børnegrupper med en enkelt voksen. Derfor er det vigtigt, at du kan tage ansvar for en mindre gruppe børn og udføre de aktiviteter, vi i fællesskab har planlagt for børnene. Det kræver, at du har lyst til at lege med børnene på gulvet, begejstre dig sammen med dem og gå forrest i legen, så børnene føler sig trygge og kan følge dig.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er det vigtigt, at du er god til at skabe relationer til både børn og voksne, og at du har lyst til at sætte dig selv i spil og bruge din mimik og gestik for at kommunikere med børn og forældre, når den sproglige barriere kalder på det.

Et godt arbejdsfællesskab
I Noas Ark bliver du en del af et rigtig godt arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at udvikle en stærk feedbackkultur, og hvor vi hjælper hinanden med at få øje på både ting, vi lykkes godt med og de ting, vi med fordel kan justere og gøre endnu bedre. I personalegruppen er vi optagede af at understøtte hinanden i at arbejde med og udvikle vores pædagogiske praksis.

Om Noas Ark
Noas Ark er en integreret institution, som består af to huse – en vuggestueafdeling med seks grupper og en børnehaveafdeling med fem grupper. Vi har en skøn og mangfoldig børnegruppe og familier fra hele verden.

Begge vores huse ligger i Kulbanekvarteret i Valby, hvor vi har rigtig gode muligheder i nærområdet og masser af grønne områder, hvor vi kan tage børnene med ud.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Har vi fanget din interesse?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne eller om vores arbejde i Noas Ark, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Louise Bak Olesen på 9243 6735.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 20. juni 2023
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192552&DepartmentId=20208&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847996

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet