Trafikmodelekspert til enheden Trafik i Teknik- og Miljøforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med i COMPASS-ekspertteamet og med til at sikre, at Københavns Kommune får mest mulig gavn af COMPASS, og vil du være med til at skabe det strategiske grundlag for Københavns Kommunes fremtidige infrastruktur?

Trafikenheden har ansvaret for Københavns Kommunes trafikmodel COMPASS. Vi har etableret et ekspertteam til at drifte og anvende COMPASS, og dertil søger vi en eller flere trafikmodelfaglige medarbejdere. Trafikmodellen COMPASS er blevet essentiel for Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF), da vi hvert år har mange gode forslag til ændringer i trafikken. Med COMPASS kan vi analysere effekterne og bidrage med beslutningsstøtte i form af trafikmodelresultater. Du har en unik chance for at være med til at opbygge viden om trafikmodeller i Københavns Kommune, blive ekspert i brugen af COMPASS og dermed bidrage med vigtig beslutningsstøtte til alle vores beslutningstagere.

Dine primære opgaver
Som trafikmodelfaglig medarbejder i teamet omkring COMPASS skal du foretage analyseopgaver med modellen, du vil være ansvarlig for at gennemføre trafikmodelberegninger, du skal forstå og tolke resultaterne af beregningerne til faglig brug. Du får mulighed for at anvende trafikmodellen til konsekvensvurderinger af både større og mindre infrastrukturprojekter. Ligesom du skal formidle resultaterne af trafikmodelberegninger til omverdenen.

Du vil arbejde i et dynamisk miljø og skal kunne håndtere mange bolde ad gangen. Du vil deltage i udbredelsen i brugen af trafikmodellen på tværs af kommunen gennem sparring med kolleger. Du har mulighed for at være med til at forme, hvor meget og hvordan Københavns Kommune kommer til at anvende COMPASS fremadrettet. COMPASS er placeret i et team kaldet Model & Data under trafikenheden. I Model & Data arbejder vi bredt med store datamængder på det trafikale område.

Du og teamet omkring COMPASS indgår i et samarbejde med kolleger på tværs af TMF og kommunes øvrige forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere som fx Vejdirektoratet, Movia, Metroselskabet og rådgivere.

Din profil

  • Akademisk baggrund, sandsynligvis som civil- eller diplomingeniør
  • Erfaring med at anvende GIS (herunder særligt ArcMap og QGIS)
  • Kendskab til gængse scriptsprog såsom: Python, R, og særligt SQL er et plus, men ikke et krav
  • Kendskab til arbejdet med trafikmodeller (fx GMM (tidligere LTM), OTM eller andre regionale trafikmodeller)
  • Naturlig trafikal forståelse og interesse
  • Analytisk sans og kan gennemskue matematisk statistiske modeller
  • Vant til at visualisere samt formidle data
Det er vigtigt, at du er metodisk og systematisk i din opgaveløsning, og at du har en høj kvalitet i din skriftlighed på både dansk og engelsk. Du er proaktiv og arbejder struktureret, er selvkørende og følger dine opgaver helt til dørs. Som kommunikator er du både mundtligt og skriftligt god til at formulere dig og formidle kernen i sagen til forskellige faggrupper og samarbejdspartnere.

Som person er du ansvarsfuld, udadvendt og har et godt humør. Du er fleksibel, og du motiveres af at skabe optimale løsninger og gode resultater på egen hånd og i samarbejde med andre. Det er væsentligt, at du værdsætter videndeling og sparring.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job på højt fagligt niveau, hvor ambitionerne er store og stemningen uformel. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og du får mulighed for at møde interessante og engagerede samarbejdspartnere og skabe gode netværksrelationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt at balancere arbejdsliv og privatliv, idet du gennemsnitligt får en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Der er mulighed for en deltidsstilling – dog minimum 32 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.

Du vil få din daglige gang på Islands Brygge 37, 2300 København S.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Christina Mose på 5146 9863 og/eller teamkoordinator Sidsel Kjems på 2135 1488.

Du kan læse mere om Københavns kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og afdelingen på www.kk.dk og www.kk.dk/tmf.

Søg via linket senest mandag den 21. august 2023
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 34 og 35.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193578&DepartmentId=19548&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881523

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet