BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to pædagogiske medarbejdere til afdelingen Granbo, som har indskrevet uledsagede flygtninge primært fra Ukraine.
Det socialpædagogiske tilbud Granbo under Hybelinstitutionen er en del af Center for Brobygning, Rådgivning og Fleksible Indsatser i Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Hybelinstitutionen er organiseret i fem lokale afdelinger, en projektenhed (CTI) samt et centralt placeret tværgående ressourceteam og en institutionsleder.
Vores unge kan beskrives ved, at alle har oplevet krig eller nærtstående tab af omsorgsperson tidligt i livet. Det vil sige, at de er prægede af det traume, og det skal vi arbejde med ved at skabe de bedst mulige trygge udviklingsrammer for dem i deres dagligdag. Dette sker først ved at få dem registreret, med alt hvad det indebærer i det danske samfund, når de modtager midlertidig opholdstilladelse lige inden, de bliver anbragt hos os.
Hybelinstitutionen rummer cirka 100 pladser til anbringelse af udsatte unge i alderen 15-23 år, og vores opgave er at støtte de unges mestring og overgang til voksenlivet, så de bliver bedst muligt i stand til at klare tilværelsen på egen hånd.
Hybelinstitutionen er bydækkende og har mange forskellige boformer, herunder opgangs- og bofællesskaber samt selvstændige boliger og er i stand til at sammensætte individuelt tilpassede indsatser med vægt på 1-1 indsatser, og hvor valget af boform indgår som en del af den samlede indsats.
Vi har gennem de sidste tre år arbejdet på en omfattende kompetenceudvikling af både ledere, socialrådgivere og pædagogisk personale og står nu på et fagligt grundlag bestående af udviklingspsykologisk/tilknytningsteoretisk viden og empowerment som grundlæggende værdier i arbejdet.
Vi gør os stor umage med at se de unges adfærd som meningsfuld, og de udfordringer de står i som udtryk for tillærte forsvarsstrategier. Vi forstår vores opgave blandt andet ud fra forestillingen om, at vi skal medvirke til, at de unge får nye, positive samspilserfaringer med afstemte voksne.
Om stillingen
Du vil skulle arbejde med uledsagede flygtninge primært ukrainere. Du ville skulle skabe hjemlige rammer i en 2-værelses lejlighed som danner rammen for et fællesrum, hvor de unge kommer dagligt. Det hedder Granbo og ligger i bydelen Tingbjerg/Husum i Bystævneparken i Brønshøj. Her vil din primære arbejdsdag ligge, men du skal forvente en meget omskiftelig hverdag, hvor du sammen med de unge, understøtter deres hverdag ude i samfundet.
I vil primært være to pædagoger som dækker en dagligdag for vores uledsagede flygtninge. I vil skulle arrangere ture, der giver oplevelser samt personlig udvikling og vigtigst af alt skaber positive fællesskaber imellem de op til 8-10 unge, som I har ansvaret for.
Du vil blive ansat med tillæg for ukontrolleret og fleksibel tjeneste, hvilket indebærer at du sammen med sin nærmeste leder planlægger arbejdet med gennemsnitligt 37 timer ugentligt, mandag til fredag imellem kl. 7-22. Arbejdstiden tilrettelægges efter de unges behov, og med en selvfølgelighed for at tage højde for et godt privatliv. Arbejde på enkelte helligdage kan forekomme.
Om dig
Du er nysgerrig og udadvendt i din tilgang til dit arbejde og dine kollegaer, og du holder dig ajour med udviklingen inden for integrationsområdet, både ift. lovgivning og ift. nye tiltag og initiativer. Du er opsøgende på de tilbud interesseorganisationer laver til ukrainere i Danmark og opsøger kontakten med dem på egen hånd.
Derudover forestiller os, at du
- Er uddannet pædagog eller har bred erfaring fra flygtninge og integrationsområdet
- Har solid erfaring fra arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier
- Har et anerkendende syn på dine medmennesker, er empatisk, rummelig og forstående i din tilgang til de unge og deres familier
- Evner selvstændigt at tilrettelægge dit arbejde og kan bevare overblikket
- I en faglig kontekst, sammen med kolleger, kan analysere og vurdere komplicerede problemstillinger og bidrage til kvalificeringen af indsatserne for de unge
- Evner at sætte din faglighed i spil både i den direkte kontakt og i samspillet med dit team og samarbejdspartnere
- Vil være med til at understøtte en stor del af praktiske opgaver sammen med de unge, kontakt til bank, søge mit-ID, nem-ID, nemkonto, vaskeri etc.
- Er handlekraftig, formår at kunne arbejde selvstændigt og hele tiden søge løsninger
- Både kan, og vil, tage imod faglig ledelse i tilrettelæggelsen af dit arbejde
- Har stærke skriftlige kompetencer og har lyst til at arbejde ud fra pædagogiske mål og dokumentere din praksis
- Er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel indstillet i en omskiftelig hverdag
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Majbritt Elling på 2917 6508.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. oktober 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn.
Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte udførligt CV, uddannelsesbevis og øvrige relevante bilag.
Søg via linket senest tirsdag den 15. august 2023
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 21. august 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193518&DepartmentId=23026&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879884