BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med basisbørn, specialpædagogiske tilgange og inklusion i en idrætscertificeret daginstitution med 650 m3 stor have, idrætssal, masser af indendørsplads og gode kollegaer? Så skal du søge job hos Haven i Brønshøj.
I Haven har vi i maj 2023 åbnet en basisgruppe. Haven har før haft basispladser inkluderet på stuerne, men vi blev optagede af, at rammerne for alle børns forskellige behov kunne være udfordrende at tilgodese på en stue med 17 børn. Derfor tog vi beslutningen om at etablere en basisgruppe. Kunne du tænke dig at være med i processen om at skabe en ny hverdag med fokus på struktur, omsorg, nærvær og inklusion i det omfang, hvert enkelt barn kan rumme ydre stimuli?
Om basisgruppen
Basisgruppen er beliggende sammen med børnehaven i stueetagen. Vi modtager børn med forskellige behov, men oplever en stigning af børn med en diagnose indenfor autismespektrummet.
I Haven vægter vi tryghed, nærvær, fællesskab og det gode forældresamarbejde højt. I praksis betyder det, at vi:
- er nærværende og ser hinanden, børn, forældre og andre samarbejdspartnere i øjnene
- har blik for ikke blot de enkelte børn, men også de børnefælleskaber, vi er ansvarlige for
- arbejder målrettet med at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og udvikling
- betragter hverdagens rutiner som en vigtig del af læringsmiljøet
- har et ressourceorienteret børnesyn
Haven er en idrætscertificeret daginstitution, hvilket betyder, at vi i vores pædagogiske hverdagspraksis har stort fokus på krop, leg og bevægelse. For os er det er vigtigt, at børnene oplever glæden ved idræt og motoriske aktiviteter, da det præger børnenes sundhed, trivsel og læring positivt.
I praksis betyder det, at vi:
- dagligt benytter vores store idrætssal, kæmpe have og mange indendørsfaciliteter til leg og bevægelse
- arrangerer to årlige idrætsdage
- samtænker krop, sprog og sanser i vores aktiviteter. Fx når vi lærer børnene om farverne ved at lade dem sortere farvede bolde på måtter eller lader dem tegne liggende på gulvet
Hvem er du?
- Du er uddannet pædagog
- Du er rummelig, omsorgsfuld, empatisk og nærværende
- Du kan give og tage imod konstruktiv faglig feedback
- Du kan strukturere dagligdagen og skabe genkendelighed for børnene
- Du har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab
- Du har kendskab eller lyst til at arbejde med Low Arousal
- Du er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kollegaer, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
- Du har erfaring med skriftlig dokumentation ift. børns udvikling eller har gode skriftlige kompetencer
- Du har erfaring med udvidet forældresamarbejde og en ydmyg tilgang til ”sårbare” forældre
- Du kan arbejde i tidsrummet kl. 7-17 og deltage i 10 årlige personalemøder og forældremøder om aftenen samt to pædagogiske lørdage om året
Derfor skal du vælge os
Du skal vælge os, hvis du vil indgå i et fællesskab af initiativrige og dedikerede kollegaer, der løfter i flok. Hos os er der plads til humor og til at tænke ud af boksen, og nye ideer eller initiativer er velkomne.
Vi tror på at: ”Alle børn gør det godt, når de kan”.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men ønsker du andet timetal bedes det anføres i ansøgningen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Mere information
Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, kan du kontakte pædagogisk leder Sascha Stær på 3031 9618. Læs om Haven på https://haven-kk.aula.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 25. juni 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192658&DepartmentId=20002&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850537