To pædagoger til Den Grønne Kastanje med erfaring eller interesse for science og natur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en hverdag, hvor science og natur er en del af det pædagogiske arbejde? Vil du have indflydelse på institutionens praksis og pædagogik? Vil du være del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, giver faglig sparring og ofte griner sammen? Og er du uddannet pædagog?

Så vil vi gerne høre fra dig!

Vi søger to pædagoger til Den Grønne Kastanje - begge til vuggestuen. Begge stillinger er på 37 timer om ugen, og vi er også til at tale med, hvis den rette pædagog banker på vores dør.

Den Grønne Kastanje er en mindre integreret institution, der ligger i hjertet af København omgivet af Botanisk Have, Søerne og Østre Anlæg. Vi har plads til 36 vuggestuebørn fordelt på tre stuer og 44 børnehavebørn fordelt på to stuer. Vi bor i nye, lyse bygninger fra 2013 med tilhørende stor legeplads, hvor der er bålplads, drivhus, højbede, cykelbane og meget mere. Vi er vilde med vores fysiske rammer, men er også altid klar på at tage på eventyr, fx. på ladcykler, med bus/metro/tog eller minibus til kulturtilbud eller naturområder.

I Den Grønne Kastanje vægter vi nærvær, gode relationer og fællesskab højt. Et af samlingspunkterne for børn og voksne er det gode, økologiske måltid – allerhelst tilberedt af råvarer fra eget drivhus og sammen med børnene. Pædagogisk har vi et bredt fokus på at skabe læringsrum og udviklingsmuligheder for børnene, så vi arbejder løbende og målrettet med læreplanernes seks temaer både i voksenstyrede forløb/aktiviteter, i hverdagens rutiner og i børnenes selvinitierede leg.

Som pædagog i Den Grønne Kastanje har du næsten fuld frihed til at planlægge aktiviteter, ture og leg i samarbejde med dine kollegaer. Vi vægter spontanitet og muligheden for at for at følge børnenes spor over fasttømrede ugeplaner højt, men vi har forpligtet hinanden til at tilbyde børnene meningsfulde aktiviteter hver dag. Indholdet bestemmer du sammen med dine kollegaer og børnene.

Sammen med resten af klyngen deltager vi i et femårigt forskningsprojekt, Naturvidenskabelig Dannelse i Daginstitutioner (NAVADA). Sammen med forskere fra Københavns Professionshøjskole skal vi forskningsbaseret og systematisk undersøge, hvad der skaber de bedste science pædagogiske lege- og læringsmiljøer, og det har du mulighed for at få en central rolle i.

I Den Grønne Kastanje arbejder vi ligeledes med, hvordan vi kan understøtte natur, science og matematisk opmærksomhed i hverdagen bl.a. i vores fysiske rammer og pædagogiske tilgang. Du skal derfor have lyst til at følge børnenes nysgerrighed, undren og være undersøgende sammen med børnene.

Du bliver hos os en del af en institution med en mere en 40-årig historie, og en del medarbejdere – og familier – har været en del af fællesskabet i mere end 8-10 år. Det betyder blandt andet en arbejdsplads kendetegnet af stabilitet og erfarne kollegaer, der står klar til at sparre med dig. Samtidig er udvikling, refleksion og forandringsvillighed en del af institutionens DNA. Har du en god idé? Vil du prøve en ny metode af? Undrer du dig over den eksisterende praksis? Ja, så er der plads og rum til at reflektere, diskutere og prøve nyt.

Vi passer sammen, hvis du

  • ligesom os vægter forældrepartnerskabet. Vi har et solidt samarbejde med forældrene, som blandt andet skyldes, at vi prioriterer hjemmebesøg før vuggestuestart og to årlige samtaler i forbindelse med TOPI.
  • ligesom os er fleksibel i forhold til dit skema, så du indimellem – ikke for ofte – kan træde til, hvis kollegaerne på en anden stue har brug for hjælp. Omvendt er der stor villighed til at hjælpe dig og din stue, hvis I har brug for det.
  • ligesom os befinder dig godt, når du har frihed under ansvar. Du og stuen koordinerer fx selv fridage, planlægger pædagogiske aktiviteter m.v., men I sørger selvfølgelig for, at stuen hænger sammen, og at der er pædagogisk refleksion bag aktiviteterne.
  • ligesom os holder af udeliv. Selvom vi er en institution midt i byen, er vi meget glade for at være ude; enten på egen legeplads, i nærmiljøet eller på længere ture. Vores klynge (IBØ C) har en naturfaglig profil og lægger vægt på udeliv, science og bæredygtighed.
  • kan planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere pædagogiske aktiviteter
  • kan og vil være med til at udvikle Den Grønne Kastanjes pædagogiske faglighed
  • kan reflektere over egen og fælles praksis
Den Grønne Kastanje har udvidet åbningstid, arbejdstiden ligger derfor i tidsrummet kl. 6.00-18.00. Desuden må der forventes gennemsnitligt et aftenmøde om måneden i tidsrummet kl. 17.00-20.00.

Ansættelse den 1. august 2023 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette til vores team.

Læs meget gerne læreplaner og info om Den Grønne Kastanje på: http://www.dengroennekastanje.kk.dk/

Har du spørgsmål til jobbet og til os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jeanette Lundum på 2496 8357.

Søg via linket senest mandag den 3. juli 2023
Samtaler holdes umiddelbart efter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192816&DepartmentId=19458&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet