To administrative specialister med hovedopgaver indenfor økonomistyring for klynger og skoler i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Børne- og Ungdomsforvaltningens Administrative fællesskab søger vi til område Brønshøj/Vanløse/Husum og Nørrebro/Bispebjerg to administrative specialister pr. 1. oktober med mulighed for opstart 15.9.2023.

I Brønshøj/Vanløse har vi ni folkeskoler og syv klynger på daginstitutionsområdet. På Nørrebro/Bispebjerg har vi otte folkeskoler, to specialskoler og otte klynger på daginstitutionsområdet

Vi leder efter to dygtige kollegaer, som kan varetage den daglige økonomistyring og budgetlægning for både klynger og skoler med tilhørende fritidsinstitutioner (KKFO). Opgaverne løses i rammerne af et administrativt fællesskab, der samlet understøtter alle enhederne i området. Både indenfor økonomi, løn og personale.

Baggrund
Børne- og Ungdomsforvaltningen omlagde i 2019 skolers og klyngers administrative opgaver inden for økonomistyring samt løn- og personaleadministration. Opgaverne er nu samlet i administrative arbejdsfællesskaber forankret under en fælles ledelse på tværs af hele byen.

Formålet med de administrative arbejdsfællesskaber er at skabe en robust og effektiv opgavevaretagelse, der via udnyttelse af specialistkompetencer og samarbejde om den administrative opgaver er med til at levere en solid understøttelse af skoler og klynger, så ressourcerne udnyttes til størst mulig gavn for byens børn.

Om jobbet
Som administrativ specialist skal du servicere de lokale ledere med den løbende budget- og økonomiopfølgning, men dine opgaver vil spænde bredt og bl.a. dække følgende områder

  • forestå den månedlige opfølgning på lønforbrug og foretage lønsimulering i Opus RI på baggrund af input fra ledelsen
  • udarbejde kvartalsvise regnskabsprognoser på baggrund af input fra den lokale ledelse
  • rådgive ledere i forhold til den strategiske ressourceanvendelse i klyngen og på skolen/KKFO
  • fremlægge økonomiske oversigter til brug for lederteam, medarbejdere og bestyrelse
  • lave omkontering i forhold til egne enheder
  • forestå diverse ad hoc-opgaver
Som administrativ specialist vil du indgå i et stærkt fagligt fællesskab med gode udviklingsmuligheder. Bl.a. vil du snarest muligt komme på Forretningspartneruddannelsen, som er en ny økonomiuddannelse på tværs af alle forvaltninger i Københavns Kommune.

Vi lægger stor vægt på et positivt arbejdsmiljø med høj trivsel for alle i fællesskabet fagligt såvel som socialt.

Uddannelsesmæssig baggrund og erfaring
Vi forestiller os, at din uddannelsesbaggrund kan komme flere steder fra. Det kunne fx være en kontoruddannelse suppleret med en kommunomuddannelse, en akademi- eller diplomuddannelse i økonomi, HD eller HA.

Erfaringsmæssigt vil det være en stor fordel, at du har kendskab til enten daginstitutionsområdet eller skoleområdet samt har erfaring med økonomistyring. Erfaring med København Kommunes økonomisystemer (Kvantum og OPUS) vil være en yderligere fordel, men ikke et krav.

Vi ønsker en kollega, der

  • arbejder struktureret, analytisk og er god til at afslutte opgaver
  • tager initiativ, er fleksibel og er i stand til at yde en ekstra indsats, når opgavernes karakter og aktualitet kræver det
  • er god til at kommunikere og formidle økonomiske data til ikke-økonomer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og i øvrigt efter endelig forhandling med den faglige organisation.

Mere information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Dimitrios Liljenberg Karakxas på 5168 0116. eller teamleder Kia Juul Vilhelmsen på 2169 4703.

Søg via linket senest mandag den 7. august 2023
Vi forventer at afholde 1. runde ansættelsessamtaler i uge 33.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193070&DepartmentId=18997&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862430

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet