BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nysgerrig på faglighed og udvikling, og har du lyst til at bringe alle dine kompetencer i spil i et hus, hvor vi har fælles kurs og en anerkendende tilgang til vores arbejde? Så er du måske vores nye sygeplejerske kollega.
Vi søger en dygtig basis sygeplejerske, der vil være med til at opstarte et nyetableret team på en af vores etager.
Du er interesseret i at arbejde sammen med både social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælper omkring kerneopgaven.
Plejecenter Møllehuset ligger i De Gamles By, som er en del af den charmerende bydel på Indre Nørrebro, hvor mangfoldighed og kreativitet præger bylivet for både unge og ældre. Vi er et hus med omkring 80 beboere som omdrejningspunkt i vores arbejdsliv.
Vi er et hus i bevægelse og vores fokus er, at alle føler sig værdifulde og oplever succes. Vi har en fælles kurs, hvor vi sammen fremmer den anerkendende tilgang og bestræber os på at praktisere ordentlighed til enhver tid og i alt, hvad vi gør. Vi tror på, at det er det, som er med til at skabe en rigtig god arbejdsplads og et rart sted at bo for vores beboere. Vi har i vores seneste tilsynsrapport fået den samlede vurdering ’særdeles tilfredsstillende’. Denne vurdering baserer sig blandt andet på, at beboerne oplever en høj kvalitet i den pleje og støtte, de får på Møllehuset, mens medarbejderne bl.a. oplever tydelig kommunikation, tværfagligt samarbejde og tilfredsstillende arbejdsgange.
Møllehuset har sygeplejersker ansat i lederstillinger, tværgående stillinger og basisstillinger.
Vi er optaget af, at den enkelte kan dygtiggøre sig indenfor sit felt og giver derfor mulighed for, at du kan tilegne dig viden om eller specialisere dig indenfor et specifikt område via uddannelse på kommunalt niveau eller diplomniveau. Du vil indgå i et sygeplejefagligt team i huset, som bidrager til at sikre det tværfaglige samarbejde samt til at højne fagligheden i huset.
I Møllehuset viser seneste tilsynsrapport, at kvalitetsarbejdet har slået rod, og denne kvalitet ønsker vi, du skal medvirke til at vedligeholde.
De Gamles By har deres eget sygeplejerskenetværk, hvor der er skabt rammer for faglige spørgsmål. Dermed kan der skabes gensidig inspiration til forskellige måder at håndtere faglige tiltag og udfordringer på.
På selve Møllehuset mødes du jævnligt i et monofagligt forum med udviklingssygeplejersken og dine sygeplejerskekollegaer.
Hvem er vores nye kollega?
Vi søger dig, der enten er erfaren og har en solid sygeplejefaglig baggrund, eller du kan være relativt nyuddannet med lyst til at blive en del af et team, der varetager pleje og omsorg hos beboerne. Du får som sygeplejerske mulighed for at afprøve og bringe alle dine kompetencer og hele paletten af din faglighed i spil igennem det tætte samarbejde med dine øvrige kollegaer.
Du har gerne viden og evt. erfaring fra ældreområdet, og du formår at være på forkant med beboernes problemstillinger. Vi sætter samtidig pris på en kollega, som er ansvarsfuld, evner at kommunikere tydeligt og kan inspirere og motivere andre omkring sig. Vi forventer ganske enkelt, at du bidrager positivt til, at vi har en god arbejdsplads.
Vi kan til gengæld bl.a. give dig
- en rigtig god introduktion til din nye arbejdsplads, beboere og kollegaer
- en ledelse, som har fokus på anerkendelse og udviklingsmuligheder – du har bl.a. mulighed for at få coaching for at styrke dine personlige og faglige kompetencer
- medindflydelse på opgaver og særligt din arbejdstid
- positive og samarbejdsvillige kollegaer, som har det sjovt i hverdagen
- indsigt i og erfaring med at bruge dine sygeplejefaglige kundskaber
- erfaring med at koble din faglighed og medmenneskelighed sammen på beboernes præmisser
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt fortrinsvis i dagvagt med kort weekendvagt hver fjerde uge i særlig funktion. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.
Mød dine fremtidige kollegaer
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Petersen på 2939 9615 eller afdelingsleder Hellen Habte på 2445 4535. Du er også velkommen til at komme forbi til et kort besøg.
Mød dine kommende kollegaer her: Velkommen til Møllehuset (vimeo.com)
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 20. august 2023
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193496&DepartmentId=21239&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879312