Sygeplejerske til det hyggelige og moderne profilplejehjem Ryholtgård i Hellerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er et meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejde i dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend noget for dig?

Sygeplejerske søges til det hyggelige og moderne profilplejehjem Ryholtgård i Hellerup.

Du vil blive tilknyttet en fast etage og sammen med det øvrige personale indgå i den daglige helhedsorienterede pleje og varetagelse af etagens beboere. Du vil i samarbejde med husets to øvrige sygeplejersker koordinere sygeplejeopgaver på tværs i hele huset.

Hvem er vi
Ryholtgård er et hyggeligt og moderne plejehjem. Her bor 55 beboere fordelt på fire etager. Vi er i etableringsfasen som profilplejehjem for natur, og vi er et hjem med fokus på beboerfællesskaber og aktiviteter i hverdagen. Vi møder hinanden med åbenhed og respekt, og vi vægter både beboerdemokrati og relationer til pårørende. Vores størrelse gør, at vi kender hinanden rigtig godt på tværs af afdelinger og deler viden og kompetencer.

Vi er fagligt ambitiøse og løfter i flok om det fælles mål, at vi sammen yder en god indsats med et trygt, værdigt og meningsfuldt liv for beboerne i centrum. Aktuelt arbejder vi med at udvikle kvaliteten og højne fagligheden gennem forbedringsindsatsen, hvor vi især har fokus på utilsigtede hændelser, dokumentation-, medicin- og hygiejneaudits samt forebygge indlæggelser gennem daglige tavlemøder og triagering.

Ryholtgård er skønt placeret tæt på Mindelunden og dejlige grønne områder. Vi har offentlig transport tæt på, og vi har gratis parkering.

Se mere på https://boligertilaeldre.kk.dk/plejehjem/ryholtgaard

Dine opgaver
Du får ansvar for:

  • det overordnede overblik over afdelingens beboere og deres sundhedsmæssige udfordringer herunder fokus på rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse.
  • i samarbejde med øvrige sygeplejersker at varetage ansvarshavende funktion i dagligdagen og dermed have ansvaret for akutte sygeplejeopgaver
  • udføre helhedspleje
  • kvalitetssikring af den sundhedsfaglige dokumentation i CURA
  • at sikre korrekt medicinhåndtering
  • at samarbejde med husets faste læge om beboerne
  • at være vejleder, sparringspartner og rollemodel for kolleger
Hvad vi mere kan tilbyde dig
Som sygeplejerske på Ryholtgård bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der er løbende dialog og sparring samt faglige netværksmøder. Du vil referere til en af vores to afdelingsledere, der begge er sygeplejersker.

Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling, der vil derfor være mulighed for, at du kan specialisere dig inden for et interesseområde med sygeplejefagligt afsæt. Er du nyuddannet sygeplejerske, vil du få mulighed for et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram med fokus på dine kompetencer og udviklingsmuligheder.

Ansættelsesforhold
Løn- og arbejdsvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 35-37 timer ugentligt og med opstart den 1. august 2023 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Afdelingsleder Maria Balle er klar ved telefonen til at svare på dine spørgsmål. Ring til hende på 2178 6949.

Søg via linket senest torsdag den 29. juni 2023
Vi holder løbende samtaler.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192746&DepartmentId=19959&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853536

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet