Social- og sundhedsassistent til fast dagvagt på plejehjemmet Huset William i Valby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe en god hverdag for vores 56 ældre beboere og samtidig have mulighed for indflydelse og faglig udvikling? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

I Huset William har vi høje ambitioner og et mål om at skabe livskvalitet i trygge rammer for vores 56 beboere. Det betyder, at vi arbejder ud fra beboernes behov, ressourcer og ønsker. Huset ligger i udkanten af Valby tæt på motorvejen, offentlig transport og grønne områder.

Vi søger en fast dagvagt med hjertet på rette sted til en stilling på 32-37 timer om ugen med arbejde hver 3. weekend. Din primære opgave bliver at sikre en god og tryg hverdagsrytme for alle vores beboere.

Ring til vores afdelingsledere nu på 3053 4377 eller på 2618 0605, hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi til en samtale.

Vi kender dig ikke endnu, men vi håber, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent, har en høj faglighed og brænder for kerneopgaven – at skabe værdi til gavn for beboerne.
  • går engageret og problemløsende til opgaverne, som du løser både selvstændigt og tværfagligt.
  • ønsker at bidrage til den fortsatte faglige udvikling – fx ved at understøtte dine kollegaer i sygeplejefaglige emner ved supervisering, bed-side undervisning og lignende.
Og så er du en god kollega. For os betyder det, at du har en anerkendende tilgang, og møder andre med respekt og tillid. Hvis du også går til opgaverne med godt humør og et smil, så vil du passe rigtig godt ind hos os.

Åbenhed, tillid og ansvar får du hos os
Hos os får du et varierende og udfordrende job, hvor du har indflydelse på tilrettelæggelsen og opgaveløsningen. Vi arbejder kontinuerligt med værdier og faglig udvikling både internt og på tværs af afdelinger og faglighed – og på alle tider af døgnet.

Vi har et tæt samarbejde mellem vores faggrupper baseret på åbenhed, tillid og ansvar. Det mener vi danner det bedste fundament for et godt, sundt arbejdsmiljø, hvor alle trives.

Vi sætter den faglige nysgerrighed højt, og vi tilbyder derfor intern og ekstern undervisning, ligesom du har mulighed for relevant efteruddannelse hos os.

Tæt på din hverdag
Tæt på motorvej og offentlig transport ligger Huset William i udkanten af Valby nær en af Københavns største, nye parker – Kulbaneparken.

Huset William er et moderne plejehjem fra 2019. Vi har 56 beboere fordelt på fire etager med fælles spise- og opholdsstue på hver etage.

Vi arbejder aktivt med fire værdipar – både når det gælder relationen til beboere, pårørende, kollegaer og det omgivende samfund: Nysgerrighed og ansvar, mangfoldighed, værdighed og respekt, positiv indstilling og ærlighed.

Vil du høre mere? Ring til vores afdelingsledere på tlf. 3053 4377 eller tlf. 2618 0605
Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du vil høre mere om stillingen og arbejdet i Huset William. Du er også velkommen til en kop kaffe og en uformel snak om dine muligheder hos os.

Ring til konstitueret afdelingsleder Susanne Mathiassen på 3053 4377 eller afdelingsleder Karina Ottesen Andersen på 2618 0605.

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, så skynd dig at sende os din ansøgning.

Samtaler holder vi løbende, men modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Det er en fast stilling med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Søg via linket senest søndag den 13. august 2023

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193379&DepartmentId=22633&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877361

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet