SMART Basket trænerkursus

dato

Nyheden er fra Virum Basketball Klub

På søndag d. 3 september sender vi 14 topmotiverede Vipers på SMART-basket 1 kursus i Værløse. SMART-Basket er DGI's og DBBF's aldersrelaterede træningskoncept (SMART = Sjov, Motiverende, Aldersrelateret Træningskoncept).

Uddannelsen er en del af Klubbens strategi om opstart og vedligehold af egen "fødekæde" af trænere - en investering i fremtiden.

Du kan læse mere om uddannelsen herunder. Planen er at dem som deltager på modul 1 på søndag fortsætter med modul 2 i starten af 2018.


SMART-Basket 1:

Dette er kurset for dig, hvis du er ny træner.
Smart-basket er DGI ́s og DBBF ́s aldersrelaterede træningskoncept. SMART betyder Sjov, Motiverende, Aldersrelateret Træningskoncept. Kurset erstatter det tidligere Basistræner kursus.
Formålet med uddannelsen er at give dig en grundlæggende forståelse for basketball-trænerens opgaver og pligter.
Kurset vil give dig en overordnet forståelse for hvilke elementer, som bør indgå i den grundlæggende basketball-træning. Endvidere vil du lære de basale forskelle på at træne henholdsvis U8, U10, U12 og U14, og hvordan træningen skal tilpasses de enkelte aldersgrupper.

Når kurset er gennemført, kan du planlægge og gennemføre dele af en basketballtræning for spillere i alderen U8, U10, U12 og U14. Endvidere kan du bistå en mere erfaren træner i planlægning af samtlige aktiviteter for de nævnte aldersgrupper.




Kilde: Virum Basketball Klub