Skole- og fritidspædagog til Fritidsinstitutionen ved Den Classenske Legatskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du specialiseret dig indenfor skole- og fritidsområdet? Hos fritidsinstitutionen ved Den Classenske Legatskole søger vi en pædagog til en arbejdstid på 35 timer ugentligt.

Hvem er vi?
Vi er en KKFO på tre matrikler, der hører til Den Classenske Legatskole. Vi er beliggende i indre by ved Københavns Rådhus og ved Nørreport Station. Hos os er ca. 180 søde børn og deres familier. Personalegruppen er pt. på 18 medarbejdere, der er i alderen 20-70 år. Herudover er der vikarer og morgenåbnere.

Vi arbejder med Københavns Kommunes pejlemærker og mål for fritidsinstitutioner. Vi ligger i hjertet af København nær grønne områder, og vi er på mange ture til parker og legepladser i området, da vi ikke har vores egen legeplads. I byens parker og legepladser tilbyder vi ligeledes aktiviteter til børnene, og vi glæder os til at høre om dine idéer til vores udeliv.

Uden for børnetiden er vi en social personalegruppe, og i børnetiden er vores forskelligheder med til at styrke det praksisnære.

Når du bliver ansat hos os, bliver du ikke ansat i en fast afdeling. Du skal forvente, at vi ønsker at bruge hele huset/alle matrikler, og at alle børn er ”vores” børn.

Det siger dine kollegaer: ”Her er højt til loftet og plads til medbestemmelse”, udtaler pægagog Karen og ”Vi har tillid til hinanden i arbejdet og stor handlefri”, udtaler pædagogmedhjælper Badi.

Hvad er vi optaget af?
Pædagogisk arbejder vi med implementeringen af struktur-kur, og vi søger en pædagog, der har lyst til at være med til at understøtte vores nye struktur og kan bidrage aktivt i det.

Som KKFO vil vi gerne støtte op om børns udviklings- og læringsmuligheder. Vi understøtter legen og det, at børnene oplever at være en del at et fællesskab og være i trivsel.

Vi arbejder med rummenes indretning, da vi ved, at det har stor betydning for børnenes læring og udfoldelsesmuligheder, og vi bruger indretningen som et greb til fx at skabe ro. Så hvis du også kan se et potentiale i rummene og kan se, at de er dynamiske, fleksible og kan justeres efter behov og har lyst til at arbejde med spørgsmål som: ”Hvad er det børnene skal lave i det her rum” eller ”Hvad skal det her rum kunne”, er det dig, vi leder efter.

Om dig

  • Du er nysgerrig på børnene og deres leg og har øje på børnefællesskabet, som du støtter op om.
  • Du kan formulere dig fagligt både på skrift og i tale. Du skal bruge det, når du skriver beskeder til forældre og samarbejdspartnere og skriver pædagogiske notater mv.
  • Du trives i en fleksibel arbejdsdag, hvor dine planer pludselig må laves om, for at huset bedre kan hænge sammen.
  • Du er god til forældresamarbejde eller har lyst til at blive det, fordi et godt forældresamarbejde er vigtigt i børnenes hverdag og trivsel.
  • Du har mindst en aktivitet, du gerne vil byde ind med og er bevidst om, at det er med til at skabe den gode relation.
Praktisk information
Til pædagogstillingen er der tilknyttet faste skoletimer på Den Classenske Legatskole, med hvem vi har et tæt samarbejde.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KKFO leder ved Den Classenske Legatskole Heidi Tanggaard Hansen på 6013 6068.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 30. juni 2023
Samtaler afholdes løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192806&DepartmentId=22870&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855159

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet