Selvstændig el-faglært servicetekniker med næse for fejlfinding til Teknisk Service

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag

Kan du lide at finde fejl og vedligeholde produktionsudstyr?
Er du udlært automatikmekaniker, industrielektriker eller elektriker?

Så er du måske den nye kollega, vi mangler!

Vi søger en el-faglært servicetekniker, som gerne har nogle års erfaring med drift af storkøkkenudstyr eller har mod på at lære mere om produktionsudstyr og pakkelinjer.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid på hverdage i dagtimerne og med rådighedsvagt en uge om måneden, som du naturligvis bliver godt kompenseret for.

Du bliver en del af et hold på 22 dygtige og ofte sjove kolleger, som arbejder med bygningsdrift og Facility Management for Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning.

Sms eller ring til elektriker Erik Møller på 2675 4253 eller souschef Mads Quistgaard Møller på 2675 4255, hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi til en uformel snak.

Det skal du lave
Udover at finde fejl, vedligeholde og reparere i vores produktionskøkken, Københavns Madservice, bliver det bl.a. din opgave selvstændigt at håndtere elektriske vedligeholdelsesopgaver i forvaltningens bygninger – både de planlagte og de akutte.

I løbet af en dag vil du møde mange forskellige mennesker, så det er vigtigt, at du er imødekommende og serviceminded.

Når du starter, får du sidemandsoplæring af en af vores nuværende serviceteknikkere, så du er klædt godt på, når du selv skal ud på opgaverne.

Kort om dig
Vi søger dig, der arbejder systematisk med en omhyggelig sans for kvalitet. Du er både initiativrig, fleksibel og klar til at løse de opgaver, der kommer ind.

Du arbejder og løser de fleste opgaver selvstændigt, så du skal være god til at planlægge og disponere din tid og dine opgaver, og du sætter en ære i at yde en god service.

Udover at være udlært automatikmekaniker, industrielektriker, elektriker eller har anden relevant el-teknisk baggrund, må du meget gerne kunne sige 'ja' til flere disse udsagn:

  • Jeg har kendskab til produktionsudstyr.
  • Jeg har gode tekniske evner indenfor det elektriske og mekaniske område.
  • Jeg har kendskab til it og kendskab til – eller har lyst til at arbejde med – bl.a. CTS-anlæg og patientkaldeanlæg.
  • Jeg har lyst til at efteruddanne mig, hvis mine kompetencer ikke helt matcher overstående kvalifikationer.
Det er desuden vigtigt, at du ligesom resten af holdet er lydhør overfor input til dit arbejde og møder konstruktiv kritik med godt humør. Vi er altid klar på en joke, en kæk bemærkning og et godt grin – det håber vi også, du er!

Vi tilbyder

  • en fast fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • god pensionsordning uden egenbetaling
  • lokal aftale om betalt frokost
  • fleksible arbejdstider
  • gode personaleforhold
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter god trivsel og arbejdsmiljøet højt
  • mulighed for relevant efteruddannelse
Praktisk information
Vi vil gerne ansætte dig pr. 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt derefter. Til stillingen er der rådighedsvagt en uge om måneden, som du naturligvis bliver godt kompenseret for.
Vi kører i bil mellem opgaverne, så du skal have kørekort.

Yderligere information
Sms eller ring til elektriker Erik Møllerpå 2675 4253 eller souschef Mads Quistgaard Møller på 2675 4255.

Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 20. august 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 34.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193449&DepartmentId=19535&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878458

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet