Samlende og fagligt velfunderet pædagogisk leder til den døgnåbne daginstitution Ny Vartov i Tivoliklyngen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde i en institution med en helt særlig stemning og et meget tæt forældresamarbejde? Kan du inspirere og skabe følgeskab, så vi kontinuerligt udvikler os fagligt til gavn for børnene?

Så søg stillingen i Ny Vartov, hvor der venter dig mange spændende opgaver.

Dine ledelsesopgaver hos os
Vi er en døgnåben daginstitution, og i forhold til netop det at varetage ansvaret for børnene døgnet rundt, så er forældresamarbejde, tillid og tryghed noget, der betyder rigtig meget her hos os. Trygge relationer mellem forældre og medarbejdere er alfa og omega. Som leder skal du bidrage til dette tillidsfulde samarbejde.

Selvom vi er en særlig institution på nogle parametre, så skal vi, som alle andre dagtilbud, også arbejde med faglighed, læreplaner og systematik med et skarpt blik for børnenes tarv, trivsel og udvikling. Faglig ledelse bliver en vigtig del af dit arbejde, hvor du skal være med til at synliggøre det pædagogiske arbejde endnu mere. Du skal ikke lave alting om, men vi kan blive bedre til at arbejde systematisk med den fælles linje i klyngen, såsom fx udviklingsplaner, faglig dokumentation og SMTTE-modeller.

For et år siden flyttede Ny Vartov ind i nye bygninger, tættere på de andre institutioner i klyngen, og sammen med klyngens ledelsesteam og medarbejderne, skal du arbejde for at styrke Ny Vartovs samhørighed og fællesskabsfølelse med resten af klyngen.

Vores ønsker til dig

  • Du er uddannet pædagog, og det er fordel, hvis du har erfaring fra et døgntilbud.
  • Du har solid ledererfaring og stor viden om børn i aldersgruppen 0-6 år.
  • Hvis ikke du allerede har en lederuddannelse, så forventer vi, at du har lyst til at tage fx en diplomuddannelse i ledelse.
  • Medarbejdernes ønsker til dig er, at du er lyttende, empatisk og inddragende.
Men ikke nok med det, så ønsker de sig også, at du er nærværende og tydelig, og det indebærer at du er synlig og tilgængelig med en stærk faglig ledelse.

Både medarbejdere og forældre vil det tætte samarbejde med dig, og det kalder på veludviklede relationskompetencer og en anerkendende tilgang.

Omstillingen og flytningen kræver, at du med tålmodighed, rummelighed og imødekommenhed skaber tryghed i forandringerne samtidig med, at du kan gå forrest og vise vejen.

Som skrevet – mange spændende ledelsesopgaver venter – men bare rolig, du står ikke alene med opgaverne. Du har en teamkoordinator, som du løser opgaverne sammen med, og derudover bliver du en del af klyngens ledelsesteam.

Vi kan tilbyde dig

  • et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam i klyngen, hvor vi hjælper hinanden
  • et ledelsesteam med et stort ledelsesfællesskab og med fælles pædagogisk læreplan og retning, hvor vi arbejder for, at alle institutioner arbejder systematisk og reflekterende
  • erfarne og engagerede medarbejdere
  • medarbejdere og forældre, der er glade for institutionen.
Sammen med dine lederkolleger bliver du en del af et team, der mødes fast én gang om ugen og som jævnligt deltager i uddannelsesprocesser sammen, ønsker os et endnu stærkere fællesskab og i den kommende periode vil arbejde på kompetenceafklaring af teamets medlemmer med henblik på at styrke fællesskabet og hinandens ledelse endnu mere.

Vi ved, at en god modtagelses betyder rigtig meget. Du bliver mødt med et modtagelsesprogram, som sikrer, at du får en god introduktion til opgaverne. Det betyder bl.a., at du får praksisnær support og oplæring fra det administrative fællesskab, du får tæt sparring fra en kollega og et tilrettelagt seks uger introduktionsforløb med klyngeleder i din opstartsperiode.

Om os
I Ny Vartov har vi to børnehavegrupper med tilsammen 44 børn, der hver 14. dag skiftes til at sætte kursen mod vores udflytterdel Stjernehøj, der ligger naturskønt i Taastrup. Vi har også to vuggestuegrupper med plads til 12 børn på hver.

Ny Vartov er en del af Tivoliklyngen som består af tre 0-6 års institutioner alle placeret omkring Tivoli. Klyngen har et stort fællesskab, tilfredse forældre og god økonomi.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Som led i ansættelsesprocessen vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Din arbejdstid er på gennemsnitlig 37 timer om ugen, dog uden højeste tjenestetid. Vi ønsker dig ansat fra 1. november 2023.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, så ring gerne til klyngeleder Anne Jensen på 28101351, læg endelig en besked og du vil blive ringet op.

Du kan læse mere om vores institution på https://vartov-kk.aula.dk/.

Søg via linket senest søndag den 10. september 2023
Vi forventer at holde 1. samtale den 19. september 2023 og 2. samtale den 26. september 2023, begge samtaler om eftermiddagen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=194018&DepartmentId=19832&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892339

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet