Rosengården søger en uddannet pædagog til vores vuggestue på indre Østerbro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har søde børn, og forældre der bakker op om vores arbejde. Vi har en dygtig kok og rengøring... Nu mangler vi bare dig.

Vi søger en uddannet pædagog til vores vuggestue på indre Østerbro.

Hvem er vi
Vi er din kommende arbejdsplads, forhåbentligt. Vi hedder ”Rosengården” og er en integreret institution, der søger en vuggestuepædagog på 34-37 timer pr. 1 juli 2023 eller snarest herefter. For vi venter nemlig gerne på den helt rigtige.

Vi bor midt i hjertet af Østerbro, tæt på metro, Søerne og Fælledparken. Vores hus har god plads og en lys og nyrenoveret legeplads med grønne træer.

Rosengården består af tre vuggestuegrupper med plads til 36 børn. Udover vuggestuen er der tilknyttet en by- børnehave med to grupper, der har plads til ca. 44 børn.

I ”Rosengården” er vi en forholdsvis ny personalegruppe, der brænder for at skabe en endnu mere fantastisk institution, end vi er nu. Vores institution har en del familier, der bosætter sig i Danmark for nogle år – så det er et plus, hvis du kan begå dig på engelsk.

Vi har et helt ”grønt” pædagogisk tilsyn fra november 2022, og vi har indført forberedelsestid til alle medarbejdere fra 2023.

Vi sætter pris på at have det sjovt, samtidig med vi har fokus på faglig udvikling, der gavner barnet. Vi vægter at dele os i mindre grupper, så det enkelte barn oplever at blive favnet, set og hørt.

Vi er en del af Klynge IBØ E ved Trianglen. Klyngen består af fem enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs, og her kan nævnes faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg, sampasning i sommerferien m.m.

Vi ønsker, at du

  • er rummelig og imødekommende.
  • har et fagligt ståsted (du må gerne være nyuddannet).
  • er nærværende og kan arbejde struktureret.
  • er mødestabil, igangsættende og humørfyldt.
  • kan se muligheder og brænder for at gøre en forskel for børn.
  • ønsker at bringe din faglighed i spil og støtte op om vores arbejdsfællesskab.
Sidst, men ikke mindst, ønsker du et arbejde, hvor du sammen med os kan være med til at skabe endnu mere udvikling i vores hus.

Hvad kan vi tilbyde

  • Et sted, der er i rivende udvikling, og hvor vi prøver fagligheden af.
  • Teammøder på tværs af vuggestuegrupper/børnehavegrupper.
  • Forberedelsestid og rullende skema.
  • Mulighed for at arbejde i interesseunderudvalg.
  • Arbejde i en mindre institution med plads og muligheder.
  • Legetek og krearum.
  • Et arbejdsfællesskab, der vokser, og hvor vi tænker ud af boksen. Vi synes, det skal være sjovt at gå på arbejde!
  • Faglig sparring og mulighed for nye arbejdsopgaver, f.eks. sprogarbejde, overgangsarbejde og IT-arbejde med hjemmesiden på Aula.
Vi er klar til at ”shine” endnu mere med dig ombord.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er med tiltrædelse fra den 1. juli eller 1. august 2023.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål eller lyst til en kop kaffe og rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Mette Bremer på 2159 3801.

Vi glæder os til at høre mere fra dig.

Søg via linket senest lørdag den 24. juni 2023
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192579&DepartmentId=19400&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849150

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet