BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som reservelæge er ledig ved Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg Hospital, til besættelse 1/9/23, 1/10/23 og 1/11/23 eller efter nærmere aftale.
Drømmer du om en fremtid som ortopædkirurg, akutmediciner, eller praktiserende læge? Så er der her mulighed for at prøve ortopædkirurgien af på ”Byens Hospital”.
Vi søger en uklassificeret læge og vil kunne tilrettelægge stillingen alt efter om du vil arbejde frem mod at blive ortopædkirurg eller vil kvalificere dig til akutmedicin eller almen medicin. Ansættelsen er i ortopædkirurgisk afdeling, og vil som udgangspunkt være i mellemvagtslaget sammen med introduktionslæger og hoveduddannelses læger i ortopædkirurgi.
Mellemvagtslaget består af ca. 25 læger og dækker to vagtfunktioner hver dag. Begge funktioner er på afdelingen og opererer i aftenvagt, weekend og helligdage under supervision. Mellemvagtslaget er desuden med til at bakke forvagtslaget op i akutmodtagelsen med en funktion i dagstid og aften.
Der vil også være mulighed for at se ”dine” patienter fra akutmodtagelsen i vores ortopædkirurgiske skadeambulatorie og på stuegang, hvor du følger op på den akut indledte behandling. Ambulatoriearbejdet foregår som tandem-ambulatorie, så der er altid en erfaren traumatolog eller 1. reservelæge-kollega at sparre med. I den seneste årrække er der lagt kræfter i at styrke alle sektioner, så der er afsat speciallæger til stuegang på alle sengeafsnit.
Desuden vil du -såfremt du har interesse heri- deltage i, og assistere til operationer på operationsgangen hvor du, under supervision, har mulighed for at blive oplært i ortopædkirurgiske procedurer.
Der er ligeledes altid speciallæge eller 1.reservelæge som supervisor til alle operationsstuer, med henblik på at sikre supervision og behandlingskvalitet. Traumesektionen varetager speciallægevagten med friholdelse fra faste dagfunktioner, så bagvagten kan støtte de yngre vagtlag.
Der er rig mulighed for at blive tilknyttet afdelingens igangværende forskningsprojekter, ligesom der kan gives hjælp til gennemførsel af egne nye projektidéer.
Du vil derudover som reservelæge øge dine muligheder for senere hen at få en introduktionsstilling eller hoveduddannelse enten i ortopædkirurgi, almen medicin eller akutmedicin.
Afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling M, består af 2 stationære sengeafsnit, et kombineret elektivt- og sammedagskirurgisk sengeafsnit, egen operationsgang, 2 ambulatorier en idrætskirurgisk sektion samt en selvstændig idrætsmedicinsk funktion med eget ambulatorie. Der er 300 ansatte, herunder 32 yngre læger og samlet 85 læger.
Afdelingen varetager den akutte behandling af ortopædkirurgiske lidelser for optageområdet og har derudover en bred ortopædkirurgisk elektiv funktion inden for fodkirurgi, idrætskirurgi og medicin, alloplastikkirurgi, traumekirurgi og håndkirurgi. Der er årligt 32.000 ambulante besøg og 7300 operationer på afdelingen.
Afdelingen varetager regionsfunktion inden for fodkirurgi, skulderalloplastik kirurgi, artroskopisk kirurgi samt højt specialiseret funktion inden for artroskopisk kirurgi.
Afdelingen er aktiv forskningsmæssigt med 4 tilknyttede professorater samt et varierende antal ph.d.- stillinger. Afdelingen publicerede over 100 artikler i 2022.
Afdelingens arbejde er præget af gensidig tillid, godt uddannelsesmiljø, samarbejde og faglig stolthed.
Hospitalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital dækker som akuthospital optageområde ”Byen”, med godt 460.000 indbyggere. Der varetages opgave på hoved- og regionsniveau såvel som udvalgte højtspecialiserede områder. Hospitalet har udover de faglige kerneopgaver en stor uddannelsesportefølje og prioriterer forskning indenfor alle fagdiscipliner højt. De kommende fem år afsluttes byggeriet af Nyt Bispebjerg Hospital, hvilket åbner for helt nye muligheder for også Traumesektionen på Ortopædkirurgisk Afdeling.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende aftaler for Yngre Læger.
Ansøgning
Motiveret ansøgning og CV skal være os i hænde senest tirsdag den 13. juni. Din ansøgning skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og du bedes beskrive dine kompetencer i forhold til disse, samt hvad du kan bidrage med til afdelingen ved en ansættelse. På baggrund af dette foretages den faglige vurdering af ansøgere, der indkaldes til samtale.
Der planlægges samtaler tirsdag den 20. juni 2023.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende Uddannelses Ansvarlig Overlæge Thomas Giver Jensen på telefon 21299512 / mail: thomas.giver.jensen@regionh.dk eller Uddannelsesansvarlig Yngre Læge Ida Tryggedson telefon: 21357898 / mail: ida.tryggedsson@regionh.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249700&DepartmentId=18513&MediaId=4714&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839164