Psykologer til den tværfaglige støttefunktion i Område Brønshøj-Vanløse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at understøtte skoler og daginstitutioner i at skabe stærke inkluderende læringsfællesskaber for børn og unge i Område Brønshøj-Vanløse i tæt samarbejde med områdets tværfaglige support og områdeledelsen? Så skal du søge en af vores stillinger som psykolog.

Vi har mulighed for at ansætte 2 psykologer i barselsvikariater med opstart den 1. august eller snarest.

I Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Brønshøj-Vanløse er vi optagede af at skabe stærke og inkluderende læringsmiljøer til gavn for alle børn og unges udvikling, trivsel og læring. Vores opgave i Områdeforvaltningen er at understøtte skoler og dagtilbud i deres arbejde med kapacitetsopbygning.

Som psykolog i Område Brønshøj-Vanløse betyder det, at du vil arbejde med at understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, således at flest mulige børn og unge kan blive i det almene system og trives, udvikles og lære der. Du vil arbejde med praksisnær rådgivning i samarbejde med tværfaglige kolleger.

Arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af

  • praksisnær rådgivning, vejledning og supervision af lærere og pædagoger med fokus på udvikling af læringsmiljøet
  • omsætte specialpædagogisk og psykologisk viden om børn i vanskeligheder til lærere og pædagoger
  • aktionslæring
  • observation
  • forældresamarbejde
  • psykologiske undersøgelser og udarbejdelse af PPV
  • deltagelse i skolernes ressourcecenter og daginstitutionernes ressourceforum
  • tværfagligt samarbejde
Hvis du er uddannet i Mind My Mind, vil du kunne blive en del af vores Mind My Mind-gruppe, som tilbyder forløb til børn, unge og familier.

Din profil er kendetegnet ved, at du

  • er uddannet Cand. Psych eller Cand.pæd.psych
  • har erfaring med og tror på en tværfaglig indsats
  • ikke er bange for at tage initiativ
  • tror på at alle børn skal føle sig som en værdifuld del af et fællesskab
  • er udviklingsorienteret og kan understøtte udvikling af nye tiltag
  • har viden og erfaring med specialpædagogisk arbejde, herunder børn med vanskeligheder inden for ASF, ADHD, indlæringsvanskeligheder og vanskeligheder med affektregulering
  • er relationskompetent
  • er tydelig, robust og stærk fagligt velfunderet
  • er god til at prioritere, da vi hele tiden stilles i situationer, hvor arbejdsindsatsen skal afstemmes med opgaven
Vi tilbyder

  • et inspirerende arbejde med indsatser, der understøtter inkluderende fællesskaber i et tværfagligt miljø
  • et arbejde med inklusionsindsatser i et tværfagligt miljø
  • mulighed for at arbejde praksisnært med at udvikle læringsmiljøer
  • en engageret og fagligt stærk arbejdsplads, der har fokus på videndeling
  • et stærkt fagligt fællesskab i vores team
  • psykologfaglig ledelse
  • supervision
  • introduktionsforløb for nyansatte de første 14 dage og mentorordning de første 3 måneder
  • godt sammenhold, højt humør og festudvalg!
Vi er en arbejdsplads, hvor vi løser komplekse opgaver i samarbejde med kolleger og områdeledelsen og decentrale ledere og medarbejdere. Vi har en uformel tone og det ligger os på sinde at være samskabende om opgavernes udformning, således at vi skaber den bedste effekt tæt på børnene. Områdeforvaltningen har til huse i nyindrettede lokaler tæt på Vanløse Station.

Område Brønshøj Vanløse supporterer 9 folkeskoler 5 privatskoler og ca. 70 daginstitutioner. Omkring 120 medarbejdere er tilknyttet områdets forvaltning, som bl.a. består af pædagogiske konsulenter, sundhedsplejersker, psykologer, talehørekonsulenter, støttepædagoger, sprogvejleder og kompetencepædagoger. Områdeledelsen består af en områdechef, en faglig chef og tre teamledere. Du vil blive del af et team bestående af 22 psykologer og 10 talehørekonsulenter.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte leder Christina Duschek på 2491 9373 eller psykolog/TR Carina Simonsen på 2033 3097.

Løn og ansættelsesvilkår i følge overenskomst.

Søg via linket senest søndag den 2. juli 2023
Der afholdes samtaler torsdag den 6. juli.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192753&DepartmentId=21074&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853559

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet