BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig proces- og projektleder, der kan forme udviklingen i Center for Autisme og Specialpædagogik i Borgercenter Handicap (BCH) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
I Center for Autisme og Specialpædagogik (CAS) har vi borgeren i fokus, og en række strategiske projekter skal videreudvikles og implementeres. Derfor søger vi en erfaren proces- og projektleder, der kan ensrette og professionalisere en række faglige udviklingsprojekter.
Du vil som vores nye proces- og projektleder blive en del af en spændende organisation, og du vil komme til at samarbejde tæt med ambitiøse medarbejdere, ledere og konsulenter. Du vil være den, der leder, når projekter skal sikkert i mål, ligesom du vil få rollen som den, der altid har styr på centrets overordnede projektportefølje. Du vil med andre ord være en central figur i at få centrets udvikling til at hænge sammen. Det er desuden meget vigtigt, at du gennem et godt kendskab til organisationens ledere og medarbejdere ved, hvornår større projekter vil være timet rigtigt på forskellige afdelinger. Du er altså en mester i projektledelse og planlægning.
Formelt bliver proces- og projektlederen en del af centerledelsen sammen med fire tilbudsledere, centerchefen, en mindre stab og desuden en HR-partner. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ledelse generelt, og særligt er det en fordel, hvis du ved noget om ledelse af ledere, processer og projekter på et praktisk og strategisk niveau.
CAS består af syv botilbud med døgndækning. Vores tilbud ligger forskellige steder i København. Læs mere her: Center for Autisme og Specialpædagogik | Handicap (kk.dk)
Dine primære arbejdsopgaver som proces- og projektleder
- Du vil først og fremmest skulle skabe et overblik over igangværende og kommende projekter – både lokalt og på tværs af centret.
- Du vil altid være den, der sikrer, at vores projekter understøtter vores overordnede mål og vision, der skal være med til at binde organisationen sammen på tværs.
- Du er garant for tydelig og målrettet projektkommunikation, der skaber klarhed for alle relevante aktører, så de har tilstrækkelig viden om, hvad der skal ske, hvornår og hvorfor.
- Du bliver bl.a. projektleder på centrets og tilbuddenes løbende udviklingsplaner.
- Du bliver også den drivende kraft på centrets drifts- og optimeringsprojekt.
- Du vil få til opgave at sikre, at det lokale MED-udvalg bliver et stærkt og indflydelsesrigt udviklingsorgan – bl.a. ved at skabe systematisk kommunikation og videndeling mellem MED, ledelsen og resten af organisationen.
- Du vil sørge for løbende afrapportering og evaluering af projekter til centerchefen og den øvrige centerledelse.
- Du vil i perioder kunne træde til som tilbudsleder.
- Du vil have personaleansvar for en mindre gruppe medarbejdere.
- Du vil være fast sparringspartner for centerchefen omkring centrets samlede drift og udvikling.
Det er en fordel, hvis du har været projekt- eller procesleder i en stabsfunktion i en større, politisk styret organisation, og har du kendskab til handicapområdet, er det en klar fordel.
Vi forventer, at du
- først og fremmest kan arbejde selvstændigt, systematisk og kan bevare overblikket
- har en akademisk uddannelse og gode kommunikative færdigheder både på skrift og i tale
- gennem din projekt- og kommunikationsfaglighed bidrager til en klar og tydelig retning, og at du altid har blik for, hvem du kommunikerer med
- kan indtage rollen som autoritet, og at du kan uddelegere, når det er nødvendigt
- har erfaring med projektledelse og tværfagligt samarbejde
- har projektlederkompetencer og gerne en efteruddannelse
- er udadvendt og kan lede og facilitere møder og processer, og du kan stå foran større forsamlinger
- trives med politisk fastsatte mål og retningslinjer
- kan være sparringspartner for lederkolleger og konsulenter med andre fagprofiler, og at du ikke holder dig tilbage for selv at søge sparring og hjælp
- kan tage ansvar og udfordre ledere og medarbejdere på en passende måde, så projekterne kommer i mål med størst mulig succes
- kan fremvise gode resultater som projektleder
- engagerede kolleger, der gerne vil skabe gode resultater sammen med andre
- fleksible arbejdstider og lækre, nyistandsatte kontorfaciliteter
- kollegaskab med faglige ambitioner på borgernes og organisationens vegne
- gode muligheder for kompetenceudvikling
CAS er en del af Borgercenter Handicap. Vores målgruppe er borgere med varigt nedsat funktionsevne. Du kan læse om Socialforvaltningen på Socialforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) og om Borgercenter Handicap på Hver dag gør vi en forskel! | Socialjob (kk.dk).
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er fast og på fuld tid og opstart ønskes fra den 1. oktober 2023 eller snarest muligt derefter. Du ansættes efter gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer og straffeattest på den kandidat, der tilbydes jobbet.
Yderligere oplysninger
Dit arbejdssted bliver Borgercenter Handicap, Borups Alle, 2200 København N.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Christian Bach Birkshøj enten den 3. eller 4. august 2023 på 2374 5850.
Søg via linket senest tirsdag den 6. august 2023
Vi forventer at holde samtaler i uge 32.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193428&DepartmentId=19685&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878298