Positive og brobyggende medarbejdere til kriminalitetsforebyggelse for unge hos 18+ enhederne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at hjælpe og gøre en forskel for unge i udsatte positioner gennem brobygning og rådgivning? Er du positiv og god til at skabe tillidsfulde relationer til udsatte unge og uroskabende grupperinger? Vil du være med til at styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde og sikre, at flere unge får en meningsfuld hverdag? Så er det nok dig, vi søger!

Om jobbet
Vi søger to medarbejdere, der er gennemgående profiler for unge mellem 18 og 25 år, som er i fare for at havne i kriminalitet og/eller blive indlemmet i bander. Som medarbejder vil du blive tilknyttet alle fire 18+ indsatser (to på Nørrebro, en i Husum og en i Tingbjerg).
Du vil indgå i en fast vagtplan med fire ugentlige vagter, primært fra tirsdag til fredag kl. 16.30-22.30, samt cirka hver 3. søndag fra kl. 13.00-18.00. Derudover vil der være to månedlige fagligt opkvalificerende arrangementer, en månedlig supervision og to månedlige personalemøder i dagtimerne.

Vi glæder os til at samarbejde med dig, og dine opgaver vil blandt andet være:

  • Skabe og opretholde en god relation til de unge
  • Give rådgivning til de unge
  • Brobygge til uddannelse og/eller beskæftigelse for unge i målgruppen og sikre fastholdelse hertil
  • Motivere og brobygge til civilsamfund, kultur- og foreningsliv
  • Deltage i udvikling og udførelse af nye aktiviteter/projekter i samarbejde med kollegaer og de unge
  • Arbejde på tværs af de fire indsatser, som både er i vores lokaler og på gadeplan
Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelsesbaggrund eller relevant arbejdserfaring. Det kan også være, at du er uddannet kandidat inden for pædagogik, idræt, socialt arbejde el.lign.
  • Har indsigt i og erfaring med en målgruppe, som kan have komplekse problemstillinger
  • Er god til at opbygge tillidsfulde relationer til udsatte unge
  • Aktivt vil arbejde på at tilpasse og udvikle indsatsen til gavn for de unge og vores tværgående samarbejde
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe netværk og samarbejde på tværs af kulturer og fagområder
  • Har en positiv tilgang til dit arbejde og til løsning af mangeartede problemstillinger
  • Har kørekort B
Lidt om 18+ enhederne
18+ enhederne er et ikke-visiteret og anonymt tilbud forankret i Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU) i Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen, og er en del af København Kommunes Sikker By-program. Vi har fire indsatser, herunder to matrikler på Nørrebro og to matrikelløse indsatser i hhv. Husum og Tingbjerg. Vi er ca. 15 pædagogiske medarbejdere og derudover to vejledere, en socialfaglig koordinator og en leder.

18+ enhederne benyttes årligt af ca. 350 unge. Målgruppen er 18-25-årige kriminalitets- og bandetruede unge, som ofte har komplekse problemstillinger. Dette kan bl.a. være lavt selvværd, manglende formelle og uformelle kompetencer, mangel på positive fællesskaber, uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler samt manglende kontakt til det etablerede system.

Vores hovedopgave er at bidrage aktivt til, at målgruppen opnår en hverdag uden kriminalitet. Vi arbejder derfor intensivt med at skabe en meningsfuld hverdag for vores unge og styrke deres tilknytning til uddannelse, job og foreningsliv. Vores indsatser indebærer tilrettelæggelse og afvikling af relevante aktiviteter, individuel vejledning og brobygning til relevante aktører. Vi arbejder med ovenstående med udgangspunkt i tilgange som bæredygtige relationer, brugerinddragelse, positive fællesskaber og empowerment.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er to ledige stillinger. Den ene er en fuldtidsstilling og samtidigt en fastansættelse. Den anden stilling er et 1-årigt barselsvikariat på fuldtid med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse forventes den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, herunder med lønfastsættelse efter reglerne om Ny Løn. Derudover er der indgået lokalaftale for 18+ enhederne, hvor der ydes ulempetillæg og kompleksitetstillæg. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Mere information
Hvis du øsnker yderligere oplysninger om stillingen, kan du i uge 31 kontakte socialfaglig koordinator Lana Jusufbegovic på 2165 2682 eller i uge 32 leder Bekir Tokmak på 2685 4041.

Søg via linket senest tirsdag den 8. august 2023
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og uge 34.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193265&DepartmentId=20560&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874470

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet