BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper? Vil du i samarbejde med dygtige kolleger være med til at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for børn, der udviklingsmæssigt har brug for at blive understøttet i ekstra grad? Så er det dig, vi skal have fat i!
Opgaven på Bakketoppen – en særlig indsats for alle børn
Alle børn i Bakketoppen får lavet to årlige trivselsvurderinger (TOPI) og specifikke handleplaner med særligt tilpassede forløb. Vi arbejder med børnene i små pædagogiske læringsrum med fokus på nærmeste udviklingszone for det enkelte barn. Det arbejde bliver du en del af, og du vil blive klædt på til opgaven af vores pædagogiske koordinator og mig som pædagogisk leder.
Hos os har vi flere børn og familier i udsatte positioner, og du vil få et tæt samarbejde med andre faggrupper i indsatsen for at skabe de bedste udviklingsvilkår for det enkelte barn.
I løbet af et år arbejder vi typisk med 4-5 overordnede pædagogiske udviklings- og fokusområder, der tager udgangspunkt i det pædagogisk tilsyn, TOPI-vurderinger og vores pædagogiske grundlag. Vores faglige fokus er lige nu sprog, pædagogiske læringsrum og udvidet forældresamarbejde.
Om dig
Børnene på Bakketoppen forventer, at du som deres nye voksen er lyttende og nærværende. Du kan lide at lege og gå på eventyr. I skal i hverdagen udforske verden sammen, og du skal se verden med deres blik.
Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med børn. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig og har gåpåmod og interesserer dig for vuggestue- og børnehavebørns udvikling og trivsel, som absolut er meget andet end pasning.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en ansættelse som pædagogmedhjælper med gode muligheder for kompetenceudvikling, hvis du også har lyst til det.
Vi vil så gerne høre fra dig
Vi holder til i et lyst og rummeligt hus med 2 dejlige legepladser, tæt på Lersøparken, Bispebjerg Hospital og skolehaverne, som vi bruger rigtigt meget i hverdagen.
Vi er 5 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper og i alt 30 engagerede medarbejdere. I vuggestuen har vi 60 børn og i børnehaven 69 børn. Børnegruppen består af mange nationaliteter og en del børn i udsatte positioner.
Du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Henriette Koefoed på 2496 8418, hvis du har spørgsmål.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer, samtykke til udvidet referencer samt børne- og straffeattest.
Ansættelse er op til 37 timer om ugen med start snarest muligt.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 29. juni 2023
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192743&DepartmentId=19915&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853301