Pædagoger søges til spændende bosted med god normering og mulighed for faglig og personlig udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde på et spændende bosted med god normering, og hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på din grundplan, så tøv ikke med at søge. Vi søger pædagoger til faste stillinger.

Om jobbet

Geelsgårdhjemmene er et hjem for 10 fantastiske børn og unge med forskellige og komplekse funktionsnedsættelser. Vi søger pædagoger, der sammen med os vil give vores børn et godt og indholdsrigt liv.

Du bliver en del af et spændende og udfordrende miljø med store muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og godt humør blandt voksne og børn.

Som pædagog kommer du helt tæt på børnene og vil være med til at give dem omsorg og indgå i daglige rutiner med personlig pleje, måltider og hyggelige hjemlige aktiviteter. Vi er cirka 3-4 medarbejdere om 5 børn, så vores normering er god.

Som pædagog har du også den primære kontakt til forældre og relevante fagpersoner og myndigheder. I tæt tværfagligt samarbejde udarbejder du mål og aftaler i forhold til barnets handleplan, samt står for/udarbejder sociale aktiviteter som tilgodeser børnenes behov.

Vi leder efter dig, der:

  • er ansvarsbevidst, initialivrig, omhyggelig, selvstændig og mødestabil
  • er en god samarbejdspartner for kollegaer og ledelse
  • kan (eller vil lære at) bruge C-pap, give sondemad og medicin
  • er frisk på både de pædagogiske og de plejekrævende opgaver
  • er interesseret i kompetenceudvikling
  • er nysgerrig, villig til at lære nyt og til at blive udfordret fagligt.
Kendskab til Low Arousal, Totalkommunikation og Neuropædagogik er ikke et krav, men en fordel.

Om os

Geelsgårdhjemmene er en del af Geelsgårdskolen, som er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med komplekse funktionsnedsættelser. Der er mange facetter af Geelsgårdskolen, derfor opfordrer vi dig til at få et indblik i denne lille film samt på vores hjemmeside www.geelsgaardskolen.dk.

Geelsgårdhjemmene består af vores bosted delt op i to afdelinger med hver fem børn. Derudover har vi 20 børn, som på skift bor i vores aflastning. Børnene har alle specifikke eller generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har også børn med CP, sjældne handicap, muskelsvind, erhvervet hjerneskade, medfødt døvblindhed, ADHD, autisme og kommunikationsproblemer.

Ansættelsesvilkår

Vi søger uddannede pædagoger stillinger på 37 timer pr. uge, men med mulighed for 32 timer eller 34 timer. Ansættelse snarest muligt. Vi søger også en barselsvikar til omgående ansættelse. Vores arbejdstid er i tidsrummet fra 6.30 til 23.00, og vi følger en 12 ugers vagtplan. Du skal pt. kunne arbejde hver anden weekend og helligdage.

Løn- og ansættelsesvilkår sker jf. overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund for uddannede pædagoger på døgninstitutioner m.m. samt principperne for Ny Løn.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV via linket senest søndag den 1. september 2024. Ansættelsessamtalerne afholdes løbende. Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.

Vil du vide mere om stillingen? Kontakt teamleder Gitte Kuszcz på tlf. 30 62 83 85 eller afdelingsleder Pia Toppevad Skov på tlf. 40 18 57 55.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Geelsgårdskolen, Kongevejen , 2830 Virum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079400

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet