Pædagoger med høj faglighed til den nye socialpsykiatriske døgninstitution Villa Frederik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) har åbnet en helt ny behandlingsinstitution for børn med psykosociale og psykiatriske vanskeligheder i Sydhavnen. Vi søger pædagoger, som vil være med til at starte en ny institution op og skabe de bedste rammer for børnene.

Vores ønsker til dig
Vi har store ambitioner for Villa Frederik og ønsker medarbejdere med høj faglighed, der har en positiv tilgang til løbende at udvikle vores faglige tilgange til børnene. Vi søger bredt og lægger vægt på, at du

  • er uddannet pædagog, har en sundhedsfaglig eller anden relevant baggrund. Gerne med erfaring inden for familiebehandling
  • har kendskab til Miljøterapi, Mentalisering og Low Arousal
  • har interesse for og erfaring med arbejdet med børn, der har komplekse problemstillinger
  • har stærke relationelle kompetencer
  • evner at sætte din faglighed i spil både i kontakten med børnene, deres forældre og dine kolleger samt i tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • deltager i supervisionen og den faglige sparring med engagement
  • i samarbejde med dine kolleger kan analysere børnenes og forældrenes behov for støtte, tilrettelægge indsatsen ud fra analysen og være vedholdende i den aftalte strategi
  • har kørekort og er indstillet på at køre bil i arbejdstiden
De væsentligste opgaver
På Villa Frederik bor der børn med meget forskellige psykiatriske og psykosociale vanskeligheder, som alle kognitivt befinder sig inden for normalområdet. Gældende for dem alle er, at deres udfordringer er komplekse.

En af vores vigtigste opgaver på Villa Frederik er at understøtte en barndom og ungdom i trivsel, forebygge omsorgssvigt og give børnene en så tryg barndom som muligt.

Dine primære opgaver bliver at

  • støtte børnene i at kunne fungere mere selvstændigt og opnå større trivsel
  • medinddrage børnene i deres behandling og have et tæt samarbejde med deres familie og netværk
  • hjælpe børnene ud i positive fællesskaber og støtte deres skolegang
  • arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger
  • lave dels familiebehandling på institutionen og dels i forældrenes hjem
Vi tilbyder dig

  • at være del af opstarten og udviklingen af en helt ny institution målrettet børn med socialpsykiatriske udfordringer
  • mulighed for efteruddannelse
  • ekstern supervision, behandlingsmæssig sparring med kolleger og intern psykolog
  • et fagligt stærkt arbejdsfællesskab
  • en uhøjtidelig omgangstone
  • mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsdag
  • gode muligheder for at præge tilgangen til arbejdet
Vores center fokuserer på høj faglighed, godt kollegaskab og tillidsbaseret ledelse. Vi vægter en sund arbejdskultur med respektfuldhed og med rummelighed som nøgleord.

Villa Frederik – et tilbud der skal sikre det gode børneliv i samarbejde med forældrene
Villa Frederik er en døgninstitution for børn i alderen 6-14 år, som har socioemotionelle, adfærdsmæssige eller psykiatriske udfordringer. Målgruppen vil have varierende behov for pædagogisk, praktisk, social, skolerelateret og følelsesmæssig støtte. Derfor skal der altid udarbejdes individuelle behandlingsforløb for hvert enkelt barn, der sikrer relevant omsorg og støtte til trivsel og udvikling.

Familie og netværk spiller en afgørende rolle for børnenes udvikling og trivsel, hvorfor det er afgørende at arbejde med en helhedsorienteret indsats målrettet barnets familie og med mulighed for anbringelse af søskende. Familiebehandlingen vil være en central del af behandlingsindsatsen tilpasset den enkelte familie og vil foregå på institutionen såvel som hjemme hos forældrene.

Villa Frederiks behandlingsarbejde vil være baseret på neuroaffektiv udviklingspsykologi, som skal danne forståelse for barnets udvikling. Derudover vil der arbejdes med Miljøterapi, Low Arousal, Mentalisering og Safewards, og medarbejderne vil sammen med barnet og forældre sætte enkle, tydelige og handlingsrettede mål for behandlingsarbejdet. Ledelsen og psykologerne vil sammen have det behandlingsmæssige ansvar, som tilrettelægges gennem kontinuerlige team- og delmålsmøder samt behandlingskonferencer.

Villa Frederik er en døgninstitution under udvikling i CSP, som er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning. Når Villa Frederik er fuldt etableret, vil CSP bestå af fire døgninstitutioner, to forebyggende tilbud og to dagbehandlingsinstitutioner, som også er målrettet børn med forskellige socialpsykiatriske udfordringer.

Ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentligt, og du indgår i et vagtskema med dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver anden weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Ansættelsesstart senest den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Vi indhenter straffe- og børneattest samt udvidet reference i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Thea Maria Dahl Rasmussen på 2933 9592.

Her kan du læse mere om CSP.

Her kan du læse mere om socialjob i Københavns Kommune.

Søg via linket senest søndag den 20. august 2023
Vi afholder løbende samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193745&DepartmentId=23223&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885728

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet