Pædagog til vuggestuen i Landsbyen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du visioner for arbejdet med vuggestuebørn?
Har du lyst til at bidrage med din strukturerede faglighed og et varmt hjerte for de allermindste?

Så har Landsbyens vuggestue en ledig stilling.

Landsbyen er et mangfoldigt og levende hus med gode indendørs- og udendørsrammer. Vi er ca. 150 børn og 35 voksne. Landsbyen er opdelt i to vuggestueteams og to børnehaveteams fordelt på to etager. Vi har en stor, fantastisk legeplads med mange legemiljøer og muligheder for udendørs beskæftigelse.

Vi øver os i at have en balance imellem aktiviteter initieret af børnene og aktiviteter igangsat og understøttet af de voksne. Vi arbejder aktivt med at udvikle vores læringsmiljøer, så de tilpasses børnegruppen og det enkelte barn. Vi går op i anerkendende kommunikation og bruger 'må gerne'-budskaber, fordi vi tror på, at børn skal anvises en vej og støttes i deres initiativer og positive intentioner. Vi er et børnehus med stor interesse for pædagogisk udvikling og pædagogiske projekter. Du får engagerede kollegaer, der løbende evaluerer deres egen praksis og en leder, der er meget interesseret i at sparre pædagogisk, altid har en åben dør og lytter til dine ideer.

Du er

  • uddannet pædagog
  • nærværende, omsorgsfuld og anerkendende i din relation til børnene
  • nysgerrig på at finde gode ideer og løsninger sammen med dine kollegaer
  • fagligt stærk og åben for sparring og udvikling af egen og fælles praksis
  • kommunikativt omhyggelig og ressourceorienteret i omgangen med børn, forældre og kollegaer
  • en engageret samarbejdspartner, der gerne vil være en del af en arbejdsplads med høj faglighed
Kan du tilslutte dig ovenstående, og har du lyst til at arbejde med børneperspektivet i fokus med udgangspunkt i den nye styrkede læreplan, så er det måske lige dig, vi søger. Send en motiveret ansøgning til os – om du er erfaren eller nyuddannet – vi glæder os til at høre om dine visioner for arbejdet med de mindste.

Landsbyen er en del af Brønshøj/Vanløse Klynge C, som består af tre store dagtilbud, der vægter kvalitet, fælles faglig udvikling samt børnenes trivsel, udvikling og læring højt. Vi har en god økonomi i klyngen og er i gang med at uddanne vores pædagoger i ICDP. Vi bor på Mandelvej i København NV.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen og vi håber, at du kan starte snarest eller den 1. august 2023. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hanne Sofia Svendsen på 2942 3967 og komme og få en rundvisning i Landsbyen – vores institution skal opleves.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 16. juni 2023
Vi holder samtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192358&DepartmentId=19702&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845770

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet