BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en forskel for byens skønneste børn? Så er Solstrålen, en 0-6 års institution på Bispebjerg, måske stedet for dig!
Om du er nyuddannet eller erfaren, ung eller ældre eller måske har fået lyst til at skifte spor, er mindre vigtigt for os. For os er det vigtigste, at du brænder for relationsarbejdet, så du formår at skabe en god relation til børnene, og at du kan se dig selv i et arbejdsfællesskab, hvor vi har kerneopgaven i fokus, og hvor vi hjælper og støtter hinanden.
Motiveres du af tværfagligt samarbejde og et tæt samarbejde med familier? Vil du arbejde i et stort hus med gode fysiske rammer, hvor vi har fokus på relationsarbejde, læringsmiljø og sproglig udvikling – alt sammen for at skabe de bedste muligheder for alle vores børn? Vil du være med til at gøre en forskel for det enkelte barn og samtidig få hele din faglighed sat i spil i forhold til gruppen?
Så er Solstrålen måske din kommende arbejdsplads!
Vi tilbyder:
- en institution i faglig udvikling og med barnets perspektiv i centrum
- en struktur med stuemøder hver 2. uge, teammøder hver 4. uge, månedlige faglige møder med vidensdeling samt ugentligt forberedelsestid, hvor stuen er dækket ind af vores faste flyver, som er tilknyttet det enkelt team
- en arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen med andre faggrupper (psykologer, tale-høre-lærer, socialrådgiver, støttepædagoger og sundhedsplejen) i indsatsen for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for det enkelte barn
- et arbejdsfællesskab, hvor det at tage ansvar og initiativ bliver værdsat
Vi forventer, at du:
- er i stand til at sætte en faglig retning sammen med dine kolleger og holde fast i den
- aktivt søger og giver sparring
- er initiativrig, tager ansvar og kan arbejde struktureret og metodisk
- har teamånd og kerneopgaven i fokus
- er imødekommende, fleksibel og har gennemslagskraft
- er god til at formulere dig godt på dansk på skrift og i tale
Solstrålen består af seks vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og ca. 40 engagerede medarbejdere. Vi arbejder i teams af 2 stuer, der ligger side om side. I dagligdagen arbejder vi stuevis, men med tæt samarbejde omkring aktiviteter på tværs og med pædagogfaglig sparring – både systematisk på diverse møder og ad hoc i hverdagen.
Vi har særligt vores faglige fokus på relationsarbejde, fysiske omgivelser, sprogarbejde og de voksnes roller og organisering i løbet af dagen. Vi bruger piktogrammer som visuel ”børnekalender”, og den daglige planlægning tager udgangspunkt i et læreplanstema ved hjælp af månedsplaner – alt sammen for at skabe en forudsigelig hverdag med størst mulighed for trivsel og udvikling for det enkelte barn.
Vi bor i Københavns nordvestkvarter i et dejligt lyst og rummeligt hus med to skønne legepladser og adgang til grønne områder, bl.a. skolehaver.
Som arbejdsplads vægter vi fagligheden højt og prioriterer et godt og tæt samarbejde med en mangfoldig forældregruppe, der afspejler områdets befolkningssammensætning med mange nationaliteter.
I vores praksis vægter vi tillid, initiativer, åbenhed, handlekraft og god kommunikation. Solstrålen er et arbejdsfællesskab med plads til forskellighed. Vi har højt til loftet, og der er mulighed for at præge den pædagogiske praksis. Vi lægger vægt på en anerkendende omgangstone blandt børn og voksne.
Vi er en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge H, hvor vi arbejder på tværs af institutioner og blandt andet har fælles kompetenceudvikling.
Løn- og ansættelsesforhold
Vi søger en pædagog til ansættelse op til 37 timer ugentligt og med start den 1. september 2023 eller snarest muligt.
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt udvidede referencer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Vibeke Hansen på 5114 2939.
Søg via linket senest fredag den 28. august 2023
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193939&DepartmentId=20004&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890228