Pædagog til Forfatterhuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forfatterhuset – et hus med en god stemning og spændende oplevelser for alle.

Vil du arbejde i et børnehus, hvor der er varme, høj faglighed og betydningsfulde relationer?

I Forfatterhuset arbejder vi bevidst med ReMida-materialer og børnesynet fra Reggio Emilia-pædagogikken i et tæt velfungerende teamsamarbejde.

I Forfatterhuset går der i alt 170 skønne børn i alderen 0-6 år fordelt på 4 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper og 2 grupper kombineret af vuggestue og børnehave (Vuggehave).

Omkring os ligger Thit Jensens Vej, Agnes Henningsens Vej, Henrik Pontoppidans Vej og Hans Kirks Vej. Inspireret af disse omgivelser har vi valgt at kalde os Forfatterhuset. Sådan et navn forpligter, så vi arbejder på at skabe et dejligt sted med masser af gode oplevelser og historier.

Vi søger en uddannet pædagog, der kan arbejde 16 timer om ugen. Stilling er i vores vuggehave (børnene er ca. mellem 2,5-3,5 år). Stillingen er med ansættelsesstart den 1. september 2023. Du kan også læse mere om Forfatterhuset på vores hjemmeside samt se vores lille film

Vi vægter relationer, nærvær og et godt arbejdsmiljø
Vi er et dynamisk hus med rig mulighed for udvikling og indflydelse. Hvis vi selv skal sige det, er der en varme og behagelig ånd i huset, som mærkes på den gode stemning og energi.

I Forfatterhuset vægter vi relationen og nærværet til børnene højt og mestrer ro og fordybelse. Det betyder, at vi både arbejder selvstændigt med en børnegruppe og på tværs af stuer/teams/afdelinger.

Vi arbejder målrettet på at gøre Forfatterhuset til børnenes hus, hvor vi giver børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag med et rigt læringsmiljø.

ReMida og Reggio Emilia-pædagogikken er et centralt pædagogisk fokuspunkt i vores pædagogik. Det betyder, at æstetiske oplevelser og læreprocesser fylder rigtigt meget i vores hverdag.

Vi har arbejdet målrettet med at opbygge en kultur og et arbejdsfællesskab, der er imødekommende, reflekteret og pædagogisk velbegrundet.

Et moderne hus i et magisk område
Selvom vi ligger midt på Nørrebro i De Gamles By, er vores lokalområde dejligt grønt og næsten bilfrit – det er lige før, at det føles både landligt og tæt på naturen.

Vores hus er stort og moderne med mange muligheder. Indendørs har vi både værksted og bibliotek. Udendørs har vi legepladser i mange niveauer, hvor der er mulighed for motoriske aktiviteter og stille aktiviteter i mindre grupper.

I ByOasen i De Gamles By har vi adgang til en bemandet legeplads. Her er der bl.a. høns, kaniner, gedefold, svævebane og en troldeskov.

Og nu lidt om dig
Du vil være den rigtige medarbejder for os, hvis du er

  • er hjertelig, rummelig og omsorgsfuld
  • struktureret og selvstændig i dit arbejde både med en børnegruppe og på tværs af stuer/teams/afdelinger. I Forfatterhuset arbejder vi nemlig tæt sammen, og vi anser hinanden som inspirerende samarbejdspartnere, som vægter fagligheden højt
  • god til at koordinere pædagogiske processer, herunder planlægning af månedsplaner og overordnede temaer
  • initiativrig, bl.a. ved at sætte spændende aktiviteter/projekter i gang
  • deltagende i evaluering og faglig sparring. I Forfatterhuset gør vi en dyd ud af at evaluere og sparre på en hensynsfuld og lærerig måde. Vi har i øjeblikket bl.a. fokus på feedback-kultur, overgange for børn, Fri for Mobberi, de styrkede læreplaner, bæredygtighed m.m.
En klynge med et tæt og målrettet samarbejde
Forfatterhuset udgør Nørrebro/Bispebjerg Klynge C sammen med Børnehuset Urtehaven, Kernehuset, Guldsmeden, Hulahophuset og Kastaniehuset.

I klyngen arbejder vi tæt og målrettet sammen med bl.a. EPPSE-forskningens anbefalinger for højkvalitet og med at skabe en fælles evalueringskultur og en kultur for professionel uenighed/feedback.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 16 timer og er ledig fra den 1. septemer 2023, men vi venter gerne på den rette kandidat.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Løn er i henhold til gældende overenskomst.

Forfatterhuset har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.00-16.45 og fredag fra kl. 07.00-16.00.

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Heidi Blæhr Antonsen på 2466 4168 for at aftale et besøg eller stille spørgsmål.

Hvis du synes, at stillingen lige er dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og pædagogisk uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 10. juli 2023
Vi forventer at afholde samtaler i uge 28.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192901&DepartmentId=19542&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858102

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet