BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog søges til Børnehus i stor trivsel
Pædagog(er) til Børnehus i stor trivsel – timetal kan vi aftale i fællesskab
ENGAGEMENT – ARBEJDSGLÆDE - RELATIONER
Børnehuset Blå er et aldersintegreret dagtilbud normeret til 40 børnehavebørn fordelt på to stuer og 24 vuggestuebørn, ligeledes fordelt på to stuer. Vi er omstillingsparate, og finder en masse kvalitet i at være sammen om at justere og tilrette den bedste praksis til gavn for alle vores børn.
Vi er en stabil og fagligt veluddannet personalegruppe, med stor bevidsthed om egen praksis i en – om end travl – hverdag med plads til humor, varme og tryghed. I arbejdet med børnene har vi stort fokus på at højne den pædagogiske kvalitet i hverdagen.
Vi har en engageret forældregruppe, som stiller krav til os, men som også har stor tillid til os i hverdagen, og som bakker op om arbejdet med deres børn.
I Blå arbejder vi tæt sammen og vores omdrejningspunkt er grundlaget og de brede mål i den Styrkede læreplan. Legen er det centrale element i vores arbejde med børnene. Du kommer til at skulle bidrage ind i at udvikle vores legekompetencer.
Vi tager ansvar for både det enkelte barns og gruppens læring og kompetenceudvikling med udgangspunkt i nærmeste udviklingszone. Du skal derfor have et stærkt fagligt grundlag og kunne anvende teori og refleksion i praksis.
Du kommer til at skulle bidrage til en stærk evalueringskultur, der sammenholdt med planlægning af den pædagogiske praksis er vores hovedfokus.
Personalet i Blå har en stærk arbejdsmoral og vi forventer at vores nye medarbejdere bidrager positivt til husets fællesskab og arbejdsmiljø.
Vi afholder ugentlige stuemøder med en varierende – dog struktureret dagsorden. Her arbejder vi bl.a. med forberedelse, planlægning, evaluering og samarbejde.
På vores månedlige personalemøder planlægger vi sammen – eller fordyber os i – vores aktuelle fokus og tema.
Da størstedelen af vores dokumentation og meget dialog til forældrene foregår via vores digitale platform AULA, forventes du at besidde gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
Børnehuset Blå ligger unikt i forhold til både Geels skov og Furesøen. Vi benytter desuden ”Den grønne legeplads”, som er vores nabo, og vi tager i Virum hallen en gang om ugen.
Blå ligger solidt i Virum, tæt på stationen med tog og busser.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.
Ansøgningsfrist: onsdag den 24. januar 2024
Vi holder dog samtaler løbende, og vi ansætter når vi finder den rette nye medarbejder til Blå.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen og/eller ønsker du at besøge os inden, du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte:
Leder Christina Grundahl, chrgr@ltk.dk
Souschef Ingrid Bjarnø Johansen, ingbj@ltk.dk
Ansættelsesforhold
Fuld tid
Tiltrædelse
Vi ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder til Blå
Arbejdssted
Børnehuset Blå, Cedervænget 4 2830 Virum
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Blå, Cedervænget, 2830 Virum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966018