Pædagog til børnehaven i Vandkanten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være del af et godt og engageret fællesskab, som er nysgerrige på børnenes perspektiv?
Du har stadig chancen for at være med til at sætte dit præg på og være med til at skabe ny institution i det nye Sydhavnen.

Uddannet pædagog og nysgerrig? Vi håber også, du har pionerånd og lyst til at være med til at påvirke den udvikling, der er i gang i vuggestuen i Vandkanten, hvor børnenes fællesskaber og læringsmiljøer er i fokus. Vandkanten er børnenes sted, og vi lægger vægt på at skabe en tryg, sjov og god hverdag med trivsel, udvikling og læring.

Dine opgaver hos os
Vi udvikler pædagogikken og hverdagen sammen, og du har frihed til at sætte dine kompetencer i spil og sætte dit pædagogiske aftryk på hverdagen. Vores arbejde tager afsæt i forskning om udvikling af inspirerende læringsmiljøer og kvalitetsudvikling i daginstitutioner, men vi vil gerne skabe en anden slags hverdag og prøve forskellige ting af. Vi har ikke alle svarene, og vi håber derfor, at du har masser af gåpåmod og ikke er bange for at afprøve nyt.

Hos os er alle medarbejdere vigtige aktører som kulturbærere for både den pædagogiske kvalitet og for den attraktive arbejdsplads. Vi håber, du har lyst til at bidrage til udviklingen hos os. Fokuspunkterne for os er nærvær for børnene, sprogstimulering med UGLe-strategien, gode og udfordrende læringsmiljøer og en god hverdagsstruktur for børnene.

Vi ønsker os nysgerrige pædagoger
Det vigtigste for os er, at du har gåpåmod og interesserer dig for vuggestuebørns udvikling. Du skal være fagligt godt funderet og have lyst til at skabe noget nyt. Og så skal du have en ide om, hvad du vil med børnene, så de får udfordret deres potentiale.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder et godt og givtigt arbejdsfællesskab. Vi lægger vægt på den åbne og ærlige dialog og konstruktiv og positiv feedback. Vi er et engageret og forholdsvist nyt team af primært pædagoger, en gruppe pædagogiske assistenter og et par pædagogmedhjælpere.

For snart to år siden flyttede vi i vores skønne institution i det nye Sydhavnen, tæt på Fisketorvet og Rådhuspladsen. Vi har fast afsat tid til forberedelse af de pædagogiske aktiviteter og arbejde med fx handleplaner.

Som ansat i Vandkanten kan vi også tilbyde dig en lang række medarbejderfordele. Her nævnes blot nogle få: Mulighed for at vælge en bred vifte af efteruddannelse/deltagelse i faglige netværk/mulighed for at leje billige ferieboliger mange steder i Danmark og udlandet/rabat på dit SATS-abonnement/rabat på solbriller og briller hos Louis Nielsen/rabat på mange udvalgte restauranter og cafeer.

Lidt om os
Vandkanten er en næsten nyoprettet daginstitution for 0-6-årige børn. Efter godt tre år i midlertidige lokaler åbnede vi den 1. august 2021 dørene til vores nye institution på Engholmene i det nye Sydhavnen. Vi har tre vuggestuegrupper: en blandet vuggestue- og børnehavegruppe og to børnehavegrupper. Når vi er fuldt etableret, vil vi have 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Løn- og ansættelsesforhold
Den ledige stilling er på 32-35 timer ugentligt med ansættelse fra den 1. august 2023 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For yderligere information se Vandkantens hjemmeside eller kontakt pædagogisk leder Christina Vorsholt på 2912 5273 for at aftale et besøg – du bliver mødt med smil og godt humør.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter.

Søg via linket senest tirsdag den 6. juni 2023
Vi holder samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192065&DepartmentId=22480&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836973

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet