BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Genopslag
Vil du arbejde med basisbørn, specialpædagogik og inklusion? Så er du hermed inviteret med på en faglig rejse. Desuden får du stor indflydelse på, hvordan hverdagen skal planlægges, da du er med fra start, når vi sammen skal bygge Mosaikkens pædagogiske praksis op.
I Mosaikken vil vi kendetegnes ved, at vi giver børnene de bedste betingelser for at kunne begå sig i livet. Barndommen skal være et kapitel for sig selv fyldt med nysgerrighed, undren, leg og omsorg. Børnene skal have lov til at stå på tæerne for at lære nyt og gøre noget fjollet eller dumt – men også have den trygge havn i form af nærværende voksne dagen lang. Derfor skal Tryghedscirklen være en hjørnesten i vores pædagogiske arbejde.
Din fornemmeste opgave er at modtage børn og familier og give dem en god start. Vi har stort fokus på transparente relationer til forældrene, og vi prioriterer inddragelse og tryghed fx med forældresamtaler hver 3. måned.
For at lykkes med vores kerneopgave skal vi arbejde med tydelige rammer og en klar struktur for hverdagen. Det indebærer blandt andet, at der på alle stuer i huset er tre funktioner i løbet af dagen:
- Omsorgsgiveren, der trøster og har fokus på børnenes humør og sikrer inklusion af alle.
- Flyveren, som skifter bleer, dækker bord og taler med forældre.
- Fordyberen, der har ansvar for at styre den aktivitet eller leg, der er i gang.
Din lyst og evne til at samarbejde både med kolleger, forældre og tværfagligt skal være i top.
Om dig
- Du er uddannet pædagog og har erfaring med målgruppen, som primært vil være børn med autisme spektrum forstyrrelser og udadreagerende børn.
- Du er optaget af det gode og stærke forældresamarbejde og kan tage ansvar for at skabe en tryg og tillidsfuld relation.
- Du har gode skriftlige kompetencer og kan dokumentere din praksis.
- Du er systematisk i din tilgang til arbejdet.
Vi tilbyder dig
Hos os får du en særligt spændende mulighed for at blive en del af et helt nyt hus, som du får lov at sætte dit præg på. Vi skal sammen skabe en god pædagogisk praksis og et godt arbejdsfællesskab. Vi starter ikke helt fra bunden, da vi allerede har et pædagogisk grundlag inspireret af NEST-pædagogik, vi skal tage udgangspunkt i.
Vi modtager de første børn primo august 2023 og sammen skal vi bruge de første fire dage inden til at tale faglighed og lære hinanden at kende og gøre klar til at modtage børn og forældre.
Om Mosaikken – et helt nyt hus i verdens fedeste bydel
Når vi er fuldtallige, har vi 134 børn fordelt på fem vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe med 8 børn.
Vi skal bo i den skønneste del af Nørrebro lige overfor Den Røde Plads og med direkte udgang til Nørrebroparken. Vi bor på 2. og 3. sal og har rigtig gode faciliteter – blandt andet to store taglegepladser, et kreaværksted, et pædagogisk køkken og store rum og nicher, som giver os god plads til forskellige lege- og læringszoner.
Løn- og ansættelsesforhold
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Vi vægter, at alle medarbejdere som udgangspunkt arbejder fuldtid, da vi tror på, at vi på den måde skaber det bedste arbejdsfællesskab og den største trivsel for børnene.
Klyngens MED-udvalg har besluttet, at vi fra 1. januar 2024 har et røgfrit arbejdsfællesskab.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidede referencer samt børne- og straffeattest.
Stillingen er med start den 1. august 2023 eller snarest derefter.
Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller vil se de fysiske rammer, vi skal arbejde i, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Svend Kobbernagel på 2498 2248 (Svend afvikler ferie i uge 26, men her vil du kunne kontakte vores klyngeleder Christa på 2476 9005.) Du kan også læse om Mosaikkens pædagogiske grundlag på mosaikken-kk.aula.dk
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 10. juli 2023
Vi afholder samtaler løbende, hvor vi tager udgangspunkt i en case, som vi sender dagen inden samtale, så du kan forberede dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192882&DepartmentId=23097&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857657