BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med ledelse, og er du fokuseret på udvikling af sygeplejen? Kan du sætte en retning og understøtte rammerne for et godt arbejdsmiljø?
Så tag og læs med her – vi søger pr. 01.10.2023, eller efter aftale, en oversygeplejerske til Hormon- og Stofskiftesygdomme, Sengeafsnit 1, Afdeling for Medicinske Sygdomme på Gentofte Hospital.
Om afsnittet
Hormon– og Stofskiftesygdomme, Sengeafsnit 1 (Gentofte-matriklen) er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme. Afdelingen varetager over 100.000 ambulante og akutte patientforløb årligt indenfor specialerne infektionssygdomme, lungesygdomme, hormon- og stofskiftesygdomme samt ældresygdomme, med sengeafsnit og ambulatorier på både Herlev- og Gentoftematriklerne.
Du skal lede sygeplejerskerne på et sengeafsnit, hvor patientgruppen er spændende og fagligt udfordrende. Vi tager imod en bred gruppe af patienter, som bliver indlagt akut med komplekse, tværfaglige problemstillinger - udover endokrinologiske sygdomme, såsom hypofyseinsufficiens, elektrolytforstyrrelser og diabetes, har vi særlige kompetencer indenfor abstinensbehandling samt sengepladser til indlæggelseskrævende patienter med dermatologiske lidelser.
I Afdeling for Medicinske Sygdomme arbejder vi på, at sygeplejen tager udgangspunkt i Fundamentals of Care (FoC), hvor begrebsrammen understøtter vores fokus på at have patienten i centrum.
Om vores nye oversygeplejerske
- Evner at balancere mellem drift og udvikling og er bevidst om, at god ledelse forudsætter begge dele.
- Kan og vil opstille klare mål og sætte retning, på baggrund af et godt organisatorisk overblik.
- Handler loyalt på strategiske og politiske beslutninger og sikrer følgeskab, ved at omsætte det til meningsfuld retning for medarbejdere.
- Møder medarbejderne tillidsfuldt, lyttende og involverende, og samtidig stiller krav til dem.
- Er igangsætter og understøtter forandringsprocesser, samt skaber rammer for selvstændig opgaveløsning og løbende forbedringer.
Vi tilbyder dig:
- En plads i ledelsesgruppen i en af landet største medicinske afdelinger.
- Et tæt samarbejde med afsnittets overlæge – samt andre samarbejdspartnere i afsnittet.
- En god ledelsesgruppe med rig mulighed for faglig sparring og støtte.
- En engageret og kompetent medarbejdergruppe, med både erfarne og nye medarbejdere.
- En spændende og travl arbejdsplads i et miljø præget af høj faglighed.
- En mentor udvalgt blandt oversygeplejerskegruppen.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er torsdag den 18. august.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 24. august.
Kontakt os
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at sende en mail til Chefsygeplejerske Sussie Bratbjerg Israelson: sussie.heidi.bratbjerg.israelson@regionh.dk eller ledende overlæge Ebbe Winther: ebbe.winther.jensen@regionh.dk med angivelse af telefonnummer, så vil du blive ringet op.
For et indblik i hverdagen på afsnittet, kan du besøge vores Instagram-profil her
Vi glæder os til at høre fra dig.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250743&DepartmentId=11992&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879928