Nyt fra Virum i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Virum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tyveri af husdyr, Helsingør

Klokken 09.08 blev det anmeldt, at der imellem lørdag klokken18.00 og søndag klokken 09.00 var blevet stjålet nogle fugle, der havde befundet sig i et udendørs fuglebur på Nannasvej.

Hærværk, Gentofte

Klokken 09.49 blev det anmeldt, at forruden på en parkeret bil holdende på Høeghsmindevej var blevet knust imellem lørdag klokken 18.00 og søndag klokken 09.45.

Tyveri af diesel, Jægerspris

Klokken 10.25 blev det anmeldt, at der imellem klokken 01.45 og 02.45 var blevet stjålet diesel fra flere lastbiler, der havde holdt parkeret på Lyngerupvej. Via videoovervågningen kunne gerningstidspunktet konstateres, ligesom det kunne ses, at tyveriet blev foretaget af tre personer.

Forsætlig brandstiftelse, Kgs. Lyngby

Klokken 14.02 anmeldte et vidne, at han netop havde set en mand og en kvinde flygte på en scooter fra Ved Smedebakken, efter at manden havde sat ild til en personbil holdende på vejen.

De to personer signaliseres som:

A: Mand, 20-25 år, 180 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden, med lyst kort hår.

B: Kvinde, 20-25 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden, med lyst mellemlangt hår med krøller.

Nordsjællands Politi hører gerne fra vidner, der måtte have information om hændelsen, på telefon 114.

Færdselsuheld, Kgs. Lyngby

Klokken 14.07 blev det anmeldt, at en lastbil netop havde påkørt en bro imellem frakørsel 7 og 6 på Helsingørmotorvejen i sydgående retning, idet lastbilen havde gods på, der ragede for højt op til, at lastbilen kunne passere under broen.

Trafikken kunne passere langsomt i den anden vejbane, imens der blev ryddet op på stedet. Hverken broen eller føreren af lastbilen kom umiddelbart nævneværdigt til skade.

Færdselsuheld og kørsel i påvirket tilstand, Charlottenlund

Klokken 16.06 blev det anmeldt, at en personbil netop havde kørt ad Fortunvej i nordlig retning og drejet til højre ad Hovmarksvej, hvorefter bilen havde påkørt et vejskilt i krydset Hovmarksvej/Smutvej.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor føreren, en 29-årig mand fra København, fik alkometeret til at slå ud, ligesom han også fik narkometeret til at slå ud for kokain, hvorfor han blev sigtet for dette og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Færdselsuheld, Virum

Klokken 16.13 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Grønnevej, idet en personbil skulle køre ud på Grønnevej fra en p-plads, og i den forbindelse skete der en kollision med en personbil, der kom kørende på Grønnevej.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor føreren af bilen, der kørte ud fra p-pladsen, en 21-årig mand fra Glostrup, blev sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt. Kollisionen skyldtes muligvis dårlige udsigtsforhold på stedet grundet en parkeret varebil, der medførte dårligt udsyn.

Overtrædelse af beredskabsloven, Tisvildeleje

Klokken 17.46 anmeldte en forbipasserende, at det brændte i noget krat ved et sommerhus på en sidevej til Dyrekærgårdsvej.

Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte fik slukket branden, inden den udviklede sig til noget alvorligt.

Politiet fik telefonisk kontakt til en person, der fortalte, at de havde forladt sommerhuset en times tid tidligere, og at han i den forbindelse havde tømt aske fra brændeovnen ud i krattet, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Overtrædelse af beredskabsloven, Gilleleje

Klokken17.50 blev det anmeldt, at det brændte i facaden på et hus på Askelundsvej. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte fik slukket branden, mens politiet fik sigtet en kvinde på stedet for overtrædelse af beredskabsloven, idet branden formentlig var opstået, fordi kvinden havde benyttet en ukrudtsbrænder.

Færdselsudfordringer, Jægerspris

Klokken 20.48 anmeldte et vidne, at fem-seks biler kørte hasarderet og blandt andet driftede i rundkørslen ved Fjordlandsvej/Elmedalsvej. En patrulje blev sendt til stedet, hvor det blev til en adfærdsregulerende samtale med 10 personer i begyndelsen af 20’erne, der befandt sig på stedet.

Kørsel i påvirket tilstand, Frederiksværk

Mandag klokken 00.25 blev en 36-årig mandlig bilist fra Værløse standset og kontrolleret ved Vinderød Skov. Her fik han narkometeret til at slå ud for THC, hvorfor han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Brand, Kgs. Lyngby

Mandag klokken 01.01 blev det anmeldt, at brandalarmen var gået på Sorgenfriskolen på Kongevejen, og politi og brandvæsen blev derfor sendt til stedet, hvor sidstnævnte fik slukket den brand, der havde udløst brandalarmen.

Nordsjællands Politi skal nu undersøge brandstedet med henblik på, om det er muligt at fastslå årsagen til branden.

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 25. april - 1. maj 2022

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi