Virum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Butikstyveri i Rema 1000, Hillerød
En 16-årig dreng fra Slangerup stjal onsdag morgen kl. 07.43 drikkeyoghurt og energidrik i Rema 1000 på Milnersvej i Hillerød. Drengen blev sigtet for butikstyveri.
Tyveri af energidrik, Hillerød
En 17-årig ung mand stjal en energidrik fra Rema 1000 på Milnersvej i Hillerød. Manden blev sigtet for butikstyveri.
Indbrud på genbrugsstation, Birkerød
En ukendt gerningsmand brød onsdag morgen kl. 08.46 ind i en hal indeholdende elektronikaffald hos Blokken Genbrugsstation på Blokken i Birkerød. Gerningsmanden slap afsted med en større mængde elektronikaffald.
Tyveri fra firmabil, Gentofte
Ukendte gerningsmænd klippede onsdag mellem kl. 02.12 og 08.00 hul i skydedørene på en varebil Snogegårdsvej i Gentofte. Tyvene stjal et større antal værktøjer fra køretøjet.
Dieseltyveri fra gravemaskine, Hillerød
Ved Brennum Park i Hillerød brød ukendte gerningsmænd brændstofdækslet op på en gravemaskine mellem tirsdag kl. 16.00 og onsdag kl. 07.00. Gerningsmændene stjal mellem 150 og 200 liter diesel fra maskinen.
Større hashfund, Hillerød
Under en rundering kl. 10.30 med narkohundene Vaks og Fister på Østervang i Hillerød fandt en patrulje en taske indeholdende en plade hash samt klargjorte salgsposer.
Vold og trusler mod parkeringsvagt, Virum
En 45-årig parkeringsvagt blev jagtet af en 20-årig udenlandsk turist efter at denne havde fået tildelt en parkeringsbøde. Kl. 13.32 antastede turisten parkeringsvagten på Sorgenfri Torv i Sorgenfri, hvorefter han ytrede verbale trusler og spyttede ham i ansigtet. Turisten blev sigtet for vold.
Butiktyveri, Skævinge
En 38-årig mand fra Silkeborg blev onsdag kl. 18.06 taget for butikstyveri i Super Brugsen på Hovedgaden i Skævinge. Manden blev sigtet for butikstyveri.
Kørsel i påvirket tilstand, Humlebæk
En 39-årig mand fra Espergærde blev onsdag kl. 18.50 på Humlebæk Strandvej sigtet for at føre et køretøj i påvirket tilstand. Manden blev kørt til hospitalet med henblik på at få udtaget en blodprøve, så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges.
Sigtet for besiddelse af hash, Kgs. Lyngby
En 22-årig mand fra Kgs. Lyngby blev klokken 21.32 fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, da en patrulje traf ham på Toftebæksvej. Manden blev sigtet for forholdet.
Skabte uro og uorden, Helsingør
To mænd skabte klokken 21.55 så meget uro og uorden i toget ved Helsingør Station, at politiet blev tilkaldt. Den ene mand, en 40-årig mand uden fast adresse, blev vurderet til ikke at være i stand til at tage vare på sig selv. Han blev derfor anholdt og sat i detentionen, hvorfra han blev løsladt torsdag morgen klokken 06.05.
Fik klip i kørekortet, Allerød
Tre bilister fik mellem klokken 01.05 og 03.05 et klip i kørekortet ved en målrettet færdselsindsats mod for høj hastighed på Hillerødmotorvejens forlængelse. Der blev i alt registreret 41 overtrædelser af Færdselsloven i forbindelse med indsatsten.