Virum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Værktøj stjålet fra varebil
Snekkersten: Fra en Citroen varebil, der holdt på Nørrevænget, er der mellem tirsdag eftermiddag klokken 16.30 og onsdag morgen klokken 07 stjålet diverse elværktøj. Der er også stjålet værktøj fra en Toyota, der holdt i Svingelport. Dette tyveri blev anmeldt onsdag klokken 09.17 og er sket mellem tirsdag klokken 15.00 og onsdag morgen klokken 07. Her har tyven knust en siderude og stjålet hånd- og elværktøj.Dækventil ødelagt
Nærum: En Suzuki, der holdt på Fyrrevejen, har mellem tirsdag klokken 20.00 og 20.30 fået ødelagt en dækventil. Hærværket blev anmeldt onsdag mogen klokken 07.49.Sparkede kvinde på benet
Charlottenlund: En 65-årig kvinde fra Charlottenlund har anmeldt, at hun onsdag den 27. januar mellem klokken 12.40 og 12.45 var blevet sparket på benet af en ukendt mand. Kvinden var på Charlottenlund Fort for at lufte sin hundehvalp og ville i den forbindelse skabe afstand mellem hvalpen og en løsgående hund ved at sætte sit ben mellem de to hunde. Det opfattede ejeren af den løsgående hund, som om kvinden sparkede til hans hund og han reagerede ved at sparke kvinden hårdt på skinnebenet, hvorefter han forsvandt fra stedet.Stjal creme og strømper
Kgs. Lyngby: Onsdag klokken 11.27 blev en 36-årig mand fra Ikast taget for butikstyveri i Fakta på Jernbanepladsen, hvor han havde stjålet strømper, creme og lommetørklæder. Manden blev sigtet for tyveriet.Kørte uden kørekort
Ølsted: En 73-årig mand blev onsdag klokken 12.00 standset, da han kom kørende ad St. Havelsesvej. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han var frakendt førerretten.Børn på glatis
Gentofte: Nogle børn var onsdag eftermiddag ved 13-tiden gået ud på isen i Nymosen. Det fik en borger til at kontakte politiet og en patrulje blev sendt afsted. Patruljen traf to børn, som gik rundt på isen, og de fik besked på at komme ind på land, hvorefter deres forældre blev kontaktet og orienteret om episoden.Poser med pant stjålet
Værløse: Fire poser med pantflasker er mellem tirsdag klokken 19.00 og onsdag klokken 10.00 blevet stjålet fra et skur på Kollekollevej. Tyveriet blev anmeldt onsdag eftermiddag klokken 13.28.Multi-cutter stjålet fra skur
Værløse: Fra et skur i Søndersø Park er der onsdag morgen klokken 05.51 stjålet en multicutter. Tyveriet blev anmeldt onsdag eftermiddag klokken 13.57. Overvågning fra stedet viser en mand, 180 cm høj iført lyst arbejdstøj og hue gå hen til skuret.Ild i skraldespand
Vejby: Onsdag eftermiddag klokken 14.28 opstod der ild i en skraldespand på Solvang. Ilden blev hurtigt slukket og ingen kom til skade.Stjal energidrik
Jægerspris: En 16-årig ung kvinde blev onsdag eftermiddag klokken 14.48 taget for butikstyveri i Fakta på Hovedgaden. Den unge kvinde blev sigtet for at stjæle fire energidrikke.Drenge bortvist fra Mc Donalds
Birkerød: En patrulje måtte onsdag eftermiddag klokken 16.18 køre til Mc Donalds på Birkerød Kongevej, hvor fire unge mænd i alderen 17-20 år, hverken ville efterkomme personalets henstilling til dem om at bære mundbind eller forlade stedet. De unge blev i stedet bortvist af politiet.Golfudstyr stjålet
Birkerød: Fra playrangen i Furesø Golfklub er der onsdag eftermiddag mellem klokken 15.10 og 15.30 stjålet en golftaske med golfudstyr.Mulig tricktyv ville give kage
Hørsholm: Onsdag ved 17.30-tiden stod der pludselig en ukendt kvinde i stuen hos en beboer på Mikkelborg Allé. Kvinden var kommet ind ad en ulåst dør og fortalte, at hun var ny i området og ville give kage til sine kommende naboer. Men den hoppede beboeren, en 87-årig kvinde, ikke på og fik efter noget besvær gelejdet den ukendte kvinde ud igen. Kvinden beskrives som en nydelig dame, sydeuropæisk af udseende, 25-35 år, 165-170 cm høj og almindelig af bygning, hvid i huden med sort mellemlangt hår. Hun talte dansk med accent og var iført en lang, brun pels.Unge skabte uorden
Nærum: En gruppe unge skabte onsdag aften klokken 21.45 uro og uorden ved at kaste med sne og lave afspærringer med indkøbsvogne på Nærumvænge Torv. De unge var imidlertid ikke at se i området, da en patrulje kom til stedet.Snusede sig frem til hash
Frederikssund: Ved målrettet indsats mod salg af euforiserende stoffer på gadeplan snusede en narkohund sig frem til en pose hash, der var gemt bag et rør. Indsatsen fandt sted onsdag aften ved 22-tiden i området omkring Falkenborggården. Endvidere blev en 22-årig mand fra Ølstykke sigtet for at være i besiddelse af hash og for at overtræde knivloven. Han blev truffet i en bil på stedet og havde en mindre mængde hash samt en foldekniv på sig.Mistænkelige personer i have
Jægerspris: To personer vakte klokken 00.50 natten til torsdag mistanke hos en beboer på Kyndbyvej, som opdagede de to personer i sin baghave. Da det gik op for de to personer, at de var blevet opdaget, løb de fra stedet. Beboeren havde imidlertid allerede ringet til politiet, der sendte en patrulje afsted. Men efter at runderet efter de to personer et stykke tid, måtte patruljen konstatere, at personerne var sluppet væk. Personerne var iført mørkt tøj, huer, talte udenlandsk og forsvandt muligvis fra stedet i bil.Vidste du, at Nordsjællands Politi altid forsøger at finde en ledig patrulje, hvis du ringer om et indbrud, der er i gang nu og her? Vi vil nemlig gerne fange indbrudstyven på fersk gerning.
Tabte cigaret på madras
Nivå: En 75-årig kvindelig beboer på plejecenteret på Mergeltoften blev omkring klokken 05 torsdag morgen kørt til observation for røgforgiftning, efter der havde været ild i hendes seng. Kvinden havde tabt en cigaret på madrassen, som der gik ild i, men personalet på stedet fik hurtigt slukket ilden og kontaktet brandvæsenet, som kørte til stedt for at sikre, at ilden hverken havde spredt sig eller ulmede nogen steder.Passager endte i detentionen
Hillerød: En 55-årig beruset mand fra Hillerød blev så aggressiv og truende, da han klokken 05.17 torsdag morgen skulle betale for sin taxatur, at politiet blev tilkaldt. En patrulje kørte til stedet og tog den 55-årige med tilbage til politigården, hvor han blev anbragt i detentionen.Luskede rundt med lommelygter
Virum: To personer luskede ved 06-tiden torsdag morgen rundt og lyste med lommelygter mellem kolonihaverne i Grønnevang. De blev opdaget af en borger, som straks kontaktede politiet. En patrulje kom til stedet og fik øje på de to personer, som imidlertid havde held til at stikke af. Der var tale om to personer, iklædt mørke jakker og huer. De flygtede fra stedet på cykler i retning mod Sorgenfri Station. Der blev ikke umiddelbart set tegn på indbrud i kolonihaverne.
Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 03.- 04. februar 2021