Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Virum - torsdag den 12. august

Profilbillede
dato

Virum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Metal stjålet

Smørum: Mellem tirsdag aften og onsdag morgen klokken 08.00 er der stjålet godt 100 kg jern fra Lithium Balance i Hassellunden.

Værktøj stjålet fra varevogn

Helsingør: Fra en varevogn, som holdt på Rosenkildevej er der mellem søndag og mandag klokken 11.00 stjålet diverse værktøj. Tyven har klippet eller skåret et hul i bilens sidedør for at skaffe sig adgang.

Kørte uden kørekort

Birkerød: En 22-årig mand med ukendt adresse lod sig ikke bremse af, at han havde noget kørekort og kørte derfor uden førerret ad Ravnsnæsvej onsdag formiddag klokken 11.35. Her blev han standset af politiet, som sigtede ham for kørsel uden førerret.

Mand viftede med gaspistol

Hellerup: En 43-årig mand fra Hellerup skabte onsdag eftermiddag klokken 12.50 stor uro og utryghed, da han gik på strandvejen med en pistol i hånden. Flere patruljer blev sendt til området, og manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen. Det viste sig ved nærmere eftersyn, at der var tale om en gaspistol, som blev beslaglagt.

Stjal vin

Værløse: En 20-årig udenlandsk mand stjal onsdag eftermiddag klokken 12.49 en flaske vin i Fakta i Bymidten. Manden blev tilbageholdt, indtil en patrulje kom til stedet og sigtede ham for tyveriet. Herefter blev manden taget med på politistationen, hvor han blev afhørt og betalte en straksbøde for tyveriet.

Tyverier fra biler

Hørsholm: Mellem klokken 15.17 og 15.23 blev en rygsæk, som blandt andet indeholdt en bærbar pc, en mobiltelefon samt diverse dokumenter stjålet fra em bil, som holdt på Folehavevej. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude. Fra en VW Golf, som også holdt på Folehavevej, er der stjålet en taske med en mobiltelefon, pung samt nøgler. Dette tyveri er sket mellem klokken 15.25 og 15.35 onsdag eftermiddag, og gerningsmanden har også her knust en rude for at skaffe sig adgang til bilen.

Dæk ødelagt

Hellerup: Onsdag eftermiddag klokken 15.45 blev det anmeldt, at en BMW, som holdt på Lille Strandvej mellem søndag eftermiddag og mandag morgen klokken 08.00 har været udsat for hærværk. En ukendt gerningsmand har punkteret alle fire dæk på bilen.

Mistænkelig mand filmede huse

Rungsted Kyst: En mand vakte onsdag aften klokken 18.45 mistanke, da han fik rundt ved Rungstedvej og Hulsøvang, mens han filmede husene i området. Manden beskrives som østeuropæisk af udseende, 20-25 år, spinkel af bygning, 185-190 cm høj med kort brunt hår. Han var iført sorte addidas træningsbukser, blå træningstrøje og blå kasket.

Fangede granat i sø

Kgs. Lyngby: Onsdag aften klokken 19.28 ringede en 21-årig mand fra København til politiet og fortalte, at han havde fanget en granat, da han magnetfiskede i Vintappersøen. Hærens Ammunitionsrydningstjeneste blev sendt til stedet og hentede granaten.

Båd i brand

Frederikssund: Onsdag aften klokken 19.46 gik der ild i en båd, som lå på vandet ud for Strandvejen. Ilden blev hurtigt slukket og ingen kom til skade. Det er uvist, hvordan ilden opstod.

Blev bedt om at skrue ned

Klampenborg: Deltagerne i en fest på Fabritius Alle blev onsdag aften omkring klokken 22.18 bedt om at skrue ned for musikken, så de omkringboende kunne få lidt aftenfred.

Stjal varer i Netto

Gilleleje: En 29-årig udenlandsk mand blev onsdag aften klokken 21.55 taget for butikstyveri i Netto på Vesterbrogade. Manden blev sigtet for tyveriet og taget med på politistationen til afhøring.

Mand vakte mistanke

Kgs. Lyngby: En mand vakte mistanke, da han ved 22-30-tiden gik ud og ud af indkørsler til flere boliger på Hollandsvej med noget, der lignede et koben i hånden. En patrulje blev sendt afsted for at undersøge forholdet nærmere, men manden var ikke at finde i området. Manden beskrives som 180-190 cm, 30-35 år, kortklippet lyst hår, muskuløs af bygning, europæisk af udseende, tatovering på armene, iført rød T-shirt eller røde bukser..

Knallertkører væltede

Virum: Klokken 01.34 natten til torsdag væltede en 26-årig mand på sin knallert, da han kørte ad Virumvej. Uheldet skete, da manden forsøgte at køre fra en patruljebil, som umiddelbart inden, havde signaleret til manden, at han skulle standse. Den 26-årige slog hovedet, da han væltede og blev kørt til tjek på hospitalet, hvor han også fik taget en blodprøve, som skal klarlægge om han var påvirket af enten spiritus eller euforiserende stoffer i forbindelse med en sigtelse herfor.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 11.-12.august 2021
 
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi