BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en børnehave, hvor vi elsker at få jord under neglene og være ude med vores børn i al slags vejr? Vi leder lige nu efter en pædagog, som har fagligheden i orden og ikke er bange for at tage pædagogisk ansvar. Du bliver en del af et fagligt fællesskab med rig mulighed for sparring og et hus med to pædagogiske ledere. Drømmer du også om at arbejde med natur og udeliv som pædagogisk metode, så er det lige dig, vi leder efter.
Børnehuset 8TALLETer en profilinstitution. Vi betragter naturen som verdens bedste lærings- og oplevelsesrum, som vi aktivt sætter i spil hver dag. Kalvebod Fælled og Naturcenter Vestamager ligger i vores baghave, og derfor kan vi hurtigt bevæge os fra byens liv og ud i naturens mangfoldighed med bålmad, løb op ad bakker, insektjagt og meget mere. Vi mener, at en vigtig del af at lære børnene om naturen også er at lære børnene at passe på naturen. Derfor er bæredygtighed en vigtig del af vores grund-DNA. Vi deltager i den nationale affaldsindsamling hvert forår, vi affaldssorterer i hverdagen og laver årlige genbrugsprojekter. Vi er igennem Grønne Spire blevet certificeret med det Grønne Flag. Derudover er vi i gang med at blive friluftscertificeret gennem et samarbejde med Skovskolen og Metropol, og det forløb bliver du også en del af.
Har du lyst til at være i et hus, hvor du sammen med børnene dagligt kan være nysgerrig og omsorgsfuld overfor naturens levende skabninger? Eller er du mere optaget af at gå ud i naturen sammen med børnene med rygsækken fuld af værktøjer til mødet med den vilde natur? Hvem er du sammen med os?
Vi lykkes sammen, hvis du
- kan arbejde med de pædagogiske læreplanstemaer med udgangspunkt i natur og udeliv
- ikke er bange for at være nytænkende og forstår at udvikling sker i fællesskab med andre
- tør være undersøgende, nysgerrig og undrende sammen med børn og kollegaer i naturen
- er god til relationsarbejde med børn og forældre
- kan arbejde struktureret
- der er i udvikling, hvor vi vil hinanden og fremtiden, og hvor vi har visioner for pædagogik, natur og udeliv
- hvor der er plads til at være på en pædagogisk øvebane og hvor vi løbende justerer
- skønne fysiske rammer og med Kalvebod Fælled som nærmeste nabo
- med et godt fagligt klyngefællesskab
- som har et tæt og godt fællesskab med børnenes forældre
Om Børnehuset 8TALLET
Vores børnehave er på faglig handleplan. Dette betyder, at vi er i en spændende og udviklende pædagogisk arbejdsproces, hvor vi har fokus på det helt praksisnære som struktur og rutiner, kommunikation og relationer i vores hverdag.
Vi arbejder blandt andet med feedback-kultur, relationsdannelse, spejling, vi har fokus på legestationer i det relationelle arbejde, forpligtende arbejdsfællesskaber og meget mere.
Vi har i forbindelse med den faglige handleplan fået ekstra ressourcer i form af to kompetence pædagoger, som hjælper med målene i den faglige handleplan. Der er ledelse til stede hver formiddag på stuerne for at støtte op omkring arbejdet og være vejledende i processen. Vi har en teamkoordinator for pædagogik, som koordinerer projekter og er med til at kvalificere den pædagogiske planlægning.
Hvis du finder det spændende at være i pædagogiske processer sammen med dit team, hvor I sammen er i gang med at bygge et solidt og bærbart pædagogisk fundament for både børn og voksne, så skal du melde dig ind på holdet. Du får gode mulighed for at være med til at skabe: Det gode børneliv i Børnehuset 8TALLET.
Vi åbnede i 2010 i stueetagen i boligbyggeriet 8TALLET med udsigt over Kalvebod Fælled og Naturcenter Vestamager og med fem minutters gang til Vestamager metro.
Vi er normeret til 60 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn fordelt på fem vuggestuegrupper og to børnehaveteams.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start den 1. september 2023 eller snarest muligt.
Løn er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Lyder udeliv og fagligt fællesskab som noget for dig?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller om 8TALLET, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Astrid B Rasmussen på 2165 5206 eller Charlotte Rasmussen på 6162 2296 for en snak og evt. en rundvisning, før du søger. Du kan læse mere om os på: https://8-tallet-kk.aula.dk/
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 7. juli 2023
Vi glæder os til at læse din ansøgning og vi holder samtaler i uge 28 eller løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192792&DepartmentId=19661&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854965