BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en omsorgsfuld og legende sjæl, der brænder for at støtte børns udvikling i hverdagens børnehaveliv? Kan du lide at være i naturen og bruge den i arbejdet med børnene? Så er du måske vores nye kollega i skovbørnehaven Mariehønen.
Om os:
Privat Skovbørnehaven Mariehønen er en hyggelig institution beliggende i en gul villa på Grønnevej 1 i Virum tæt på skoven. Vi har plads til 28-30 børn i alderen 2,8-6 år og er et dedikeret hold voksne bestående af 4 pædagoger, en medhjælper og dig - vores kommende kollega.
Stillingen:
Vi søger en engageret medhjælper til en 28-timers stilling med start den 1. marts eller hurtigst muligt derefter.
Hverdagen hos os:
Dagene starter med en fælles rundkreds, hvor ugens eventyr eller årstidsfortælling sætter dagen igang. Herefter deles børnegruppen i mindre grupper, der skiftevis har tur- og hjemmedage. Vores udflugter går hovedsageligt ind i skoven til faste steder som "Kanontræet," "Gryden," og "Højen." Vi benytter også vores to store el-ladcykler til ture om sommeren.
Som vores nye kollega vil du primært følge ugerytmen og børnene i alderen 4-6 år. Leg er centralt i denne gruppe, og vi søger en voksen, der kan igangsætte, deltage og observere, når legene skal have plads til at blomstre.
Vi ønsker os en kollega der kan:
• Være en tydelig og kærlig voksen, børnene kan stole på
• Rumme børnenes adfærd og se verden fra deres perspektiv
• Turde bede om pædagogisk sparring og samarbejde med kollegaer
• Være åben for læring fra både børn og voksne
• Evne til at igangsætte og støtte leg og aktiviteter
Vi er dedikerede til at støtte din udvikling som medhjælper. Vi vil støtte dig i tilegnelsen af pædagogiske værktøjer og er der til at guide, når du hjælper børnene gennem konflikter. Vi værdsætter dine ideer og initiativer der bidrager til det gode børnehaveliv.
Ansøgning:
Hvis ovenstående er noget for dig, så kom forbi og hils på os.
Send din ansøgning og CV til mariehoenen@mariehoenenprivat.dk senest 19.02. 24. Vi afholder samtaler d. 23.02. i tidsrummet kl.9.00-13.00. Hvis du ikke har hørt fra os inden, er stillingen besat til anden side.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores skovbørnehave, hvor leg og læring går hånd i hånd.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Privat Skovbørnehaven Mariehønen, Grønnevej, 2830 Virum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991408