BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du prøve kræfter med ledelse, og motiveres du af at hjælpe andre med at lykkes med deres opgaver? Og er du samtidig fortrolig med offentlig økonomistyring? Så er du måske vores nye koordinator i Økonomi i Københavns Ejendomme.
Københavns Ejendomme (KEJD) er en tværgående koncernenhed i Københavns Kommune forankret i Økonomiforvaltningen. Vi har ansvar for ejendomsområdet på tværs af kommunen og arbejder hver dag på at drive og udvikle området effektivt og bæredygtigt. Vi arbejder med køb, salg, ind- og udlejning, bygningsvedligeholdelse og facility services.
Om jobbet
Du vil blive ansat i stabsfunktionen Økonomi, hvor du vil være koordinator, der skal bidrage med faglig ledelse og udvikling af 4-6 medarbejdere, uden formelt personaleansvar. Udover den koordinerende og understøttende rolle vil du også skulle varetage egne opgaver. Du vil indgå i flere arbejdsfællesskaber i Økonomi og skulle koordinere nogle af dem. I arbejdsfællesskaberne har vi fokus på at forbedre ledelsesbetjeningen og understøttelsen af forretningen.
Som vores nye kollega er det vigtigt, at du er initiativrig, kan koordinere og skabe stærke relationer i og på tværs af organisationen. I rollen som koordinator vil du bidrage med følgende:
- Støtte udviklingen af 4-6 medarbejderes faglighed og opgaveløsning
- Generel prioritering af de 4-6 medarbejderes ressourcer
- Være til rådighed med kollegial vejledning, sparring og rådgivning i forbindelse med opgaveløsningen
- Indgå i tæt samarbejde med økonomichefen og de to øvrige koordinatorer om understøttelse og udvikling af hele afdelingens faglighed og opgaveløsning
- Drive og koordinere KEJDs interne budget og regnskabsproces, herunder kvalitetssikre input fra økonomikonsulenter og udarbejde et samlet produkt til direktionen
- Koordinere bidrag til effektiviseringsarbejdet, herunder kvalificere forslagenes metode og beregninger
- Koordinere og udarbejde KEJDs budgetopfølgning med input fra kontorets økonomikonsulenter
- Udarbejde beslutningsoplæg, præsentationer og notater inden for økonomi
- Bidrage til udviklingen af økonomistyringen på vores forretningsområder
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, samfundsvidenskab eller lignende.
Vi forventer, at du:
- har godt kendskab til økonomistyring i en offentlig forvaltning og har lyst til at udvikle området
- er nysgerrig på ledelse og har lyst til at udvikle dine evner på området
- er reflekterende, analyserende og har en anerkendende tilgang i en travl hverdag med mange udfordringer
- kan demonstrere overblik og skabe ro om opgaveløsningen
- kan omsætte din faglighed til let forståelige tekster til direktions- og politisk niveau
- kan drive egne opgaver og proaktivt håndtere udfordringer i opgaveløsningen
- selvstændigt kan drive tværgående processer i enheden og på tværs af organisationen
- evner at skabe relationer, både internt i KEJD og til samarbejdspartnere i Økonomiforvaltningen og resten af kommunen
Hvem er vi?
I Økonomi bliver du en del af et stærkt fagligt miljø sammen med ca. 20 kollegaer. Vi sætter det gode kollegaskab højt og sætter pris på et godt grin, en uformel omgangstone, fælles fredagsquiz og af og til også lidt fælles træning på kontoret.
Udover den daglig økonomi- og risikostyring spiller vi en central rolle i forhold til ledelsesinformation og effektiviseringer i organisationen. Vi lægger stor vægt på tværgående samarbejde og arbejdsfællesskaber med henblik på at udvikle styringen af KEJDs økonomi og ønsker i høj grad, at du sætter dit præg på samarbejdet. Vi tror på ansvarliggørelse gennem uddelegering, så du får et stort handlerum til at udvikle og udføre dine opgaver. Til gengæld sikrer vi ledelsesmæssig opbakning og feedback på opgaveløsningen. Vi tager ansvar for, at du kan indfri dine faglige ambitioner. KEJD har fokus på udvikling af medarbejdere gennem et ambitiøst kompetenceprogram samt et årligt talentudviklingsforløb for udvalgte medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Du vil blive indplaceret som specialkonsulent eller chefkonsulent, afhængigt af erfaring. Stillingen er på 37 timer inkl. ½ times frokost og flekstidsordning samt mulighed for hjemmearbejde. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte chef for Økonomi Kasper Thimgaard på 2624 7671 eller teamkoordinator Eva Kjørtsholtsen på 2496 8330.
Søg via linket senest søndag den 13. august 2023
Samtaler vil blive afholdt i uge 33 og 34, og der vil indgå test af dine analytiske og skriftlige evner.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt.
Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193477&DepartmentId=19034&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879124