Københavns Borgerservice søger erfarne MitID-servicevejledere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at yde professionel borgerservice med et smil, får du energi af at hjælpe andre, og sætter du en ære i at møde vores borgere i øjenhøjde? Så er et midlertidigt job som MitID-servicevejleder måske noget for dig.

Om stillingerne
Fem stillinger ønskes besat i perioden den 1. september til 31. december 2023.

Som servicevikar i Københavns Borgerservice er din primære opgave at servicere borgere i det fysiske fremmøde, når de skal have hjælp til MitID.

Københavns Borgerservice yder service til alle kommunens borgere. Vores kerneopgave er at gøre det nemt at være københavner og give overblik og svar. Vi betjener københavnerne telefonisk, ved digital selv- og medbetjening og ved fysisk fremmøde.

Hvem er du?
Du har faglig erfaring med at vejlede borgere vedrørende oprettelse af MitID. Desuden forventer vi, at du er godt inde i service og samtaleteknik. Du er serviceminded og har en forståelse for myndighedsarbejde og trives med at være på i mødet med borgerne hele tiden.

Du arbejder selvstændigt og struktureret og kan lide at samarbejde med dine kolleger. Du har et højt energiniveau og sætter en ære i at give borgerne service med et smil.

Herudover formulerer du dig klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt​, taler dansk på højt niveau og er god til engelsk, og du bevarer overblikket i travle situationer​.

Vi tilbyder
I Københavns Borgerservice har vi fokus på borgere, blik for nye teknologiske muligheder og fokus på høj medarbejdertrivsel og et godt arbejdsfællesskab. Vi arbejder professionelt med at yde borgerservice og forsøger hele tiden at bruge den viden til at give borgerne en god service.

Vi tilbyder midlertidig ansættelse i et uhøjtideligt, nytænkende og spændende arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Dine primære arbejdssteder vil være på en eller flere lokationer i Københavns Borgerservice. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2023 og udløber den 31. december 2023.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Birgitta Winkler 2325 7978.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.

Søg via linket senest mandag den 21. august 2023

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193766&DepartmentId=22402&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886049

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet