BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Klinisk sygeplejespecialist søges til sengeafsnit for Hormon- og Stofskiftesygdomme, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Gentofte matriklen
Som klinisk sygeplejespecialist er du medansvarlig for at fremme faglighed og kvalitet, således at afdelingens patientforløb lever op til nationale standarder og er sammenhængende og effektive. Du skal i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere igangsætte og gennemføre evidensbaserede sygeplejefaglige initiativer, projekter og udvikling samt implementere viden og kliniske retningslinjer.
Uddannelse og læring vægtes højt i afsnittet, derfor forventes det, at du har pædagogiske og kommunikative kompetencer, motiveres af at undervise og kan facilitere et positivt og involverende læringsmiljø i afdelingen.
Dit nye job er et spændende og selvstændigt job med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og indflydelse på egne arbejdsopgaver.
Vi udgør et team bestående af både nyuddannede og erfarne, som arbejder på, at dét at gå på arbejde skal være sjovt, bekræftende og positivt.
Hvem er vi?
Vores patienter bliver typisk indlagt akut med komplekse tværfaglige problemstillinger - udover vores endokrinologiske specialepatienter, såsom hypofyseinsufficiens, elektrolytforstyrrelser og diabetes, har vi særlige kompetencer indenfor misbrugsbehandling og sociale problemstillinger. Derudover har vi tre sengepladser til indlæggelseskrævende patienter med dermatologisk lidelse, hvor vi i samarbejde med dermatologisk ambulatorium varetager disse behandlinger.
Du vil blive ansat i et afsnit, hvor der er fokus på klinisk lederskab og faglig udvikling, alt sammen i et velfungerende tværfagligt team bl.a. bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, terapeuter, kl. diætister, socialsygeplejersker og præst.
Vi bestræber os hele tiden på at blive dygtigere, og derfor afholder vi også flere mono- og tværfaglige arrangementer samt daglige statusmøder. Vi har et kompetenceudviklingsprogram tilrettelagt for både nye og erfarne sygeplejersker.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har fokus på, at kvalitetsudvikling og udvikling af sygeplejen foregår tæt på patienterne, og på at den kliniske sygeplejespecialist er rollemodel. Derfor vægtes det højt, at tiden fordeles ligeligt mellem klinik og på kontoret.
Du vil indgå i et netværk af kliniske sygeplejespecialister, som sammen arbejder på at føre afdelingens vision og strategi ud i livet, og du skal deltage aktivt i et nationalt forskningsprojekt med fokus på implementering af Fundamentals of Care.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, evt. kan andet timeantal aftales. Stillingen er primært dagvagter, men der vil også være vagtarbejde. Der er weekendvagt hver 4. weekend.
Ansættelseskrav:
- Autorisation som sygeplejerske
- Interesse for og gerne erfaring i medicinsk sygepleje
- Master i klinisk sygepleje (MKS) eller kandidatgrad i sygeplejevidenskab (cand.cur.) eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse (cand.scient.san) eller anden relevant kandidatuddannelse.
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så følg linket og send en ansøgning samt et CV. Du er også velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Anne Vadstrøm på telefon 29 34 80 09 eller på mail: anne.vadstroem.02@regionh.dk
Vi ser frem til at høre fra dig og præsentere dig for vores afsnit – og hvem ved, måske er det dig, der fremover skal være en del af vores team!
Ansøgningsfristen er den 18.6.2023.
Vil du vide mere om afsnittet?
Find os på Instagram @endokrinologisk221 for indblik i vores hverdag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249939&DepartmentId=11992&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846482